ærekrænkelse

Ærekrænkelse, injurie, fornærmelige ord og handlinger eller udbredelsen af forlydender, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgernes agtelse. Er ærekrænkelsen sand, er det ikke strafbart at fremsætte den, medmindre den er fremsat på en utilbørligt fornærmende måde, eller der ikke har været rimelig anledning til at fremsætte fornærmelsen. Straffrie er også ærekrænkelser, der er fremsat i god tro af en person, som var forpligtet til at udtale sig eller handlede til berettiget varetagelse af en åbenbar almeninteresse eller af eget eller andres tarv.

Ved afgørelsen af, om der foreligger en strafbar ærekrænkelse, tages der udstrakt hensyn til ytringsfriheden. Ubeføjede ærekrænkelser kan mortificeres (erklæres "ubeføjede" eller "døde og magtesløse") ved dom. Der kan ske mortifikation, selvom der ikke idømmes straf. Ud over straf og mortifikation kan ærekrænkelser bl.a. medføre økonomisk godtgørelse for tort.

Straffesager om ærekrænkelser er som udgangspunkt undergivet privat påtale, dvs. at den krænkede normalt selv må anlægge retssagen i den borgerlige retsplejes former (se civilproces). Sager om ærekrænkelser var i ældre tid meget hyppige, men der føres nu kun få.