Konkurrenceloven

Konkurrenceloven er en lov med det formål at fremme en effektiv samfundsmæssig resurseanvendelse gennem virksom konkurrence til gavn for virksomheder og forbrugere. Loven forbyder konkurrencebegrænsende aftaler og misbrug af dominerende stilling, foreskriver kontrol med fusioner over en vis størrelse og forbyder under visse nærmere betingelser konkurrenceforvridende offentlig støtte.

Lovens overholdelse påses af Konkurrencerådet, hvis sekretariat er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Konkurrencerådets afgørelse kan indbringes for Konkurrenceankenævnet og derefter for domstolene. Konkurrencerådet kan udstede påbud om ophævelse af konkurrencebegrænsende aftaler, fx om pris- og produktionsforhold, eksklusiv forretningsforbindelse mv., eventuelt meddele pålæg om at levere til nærmere angivne købere, såkaldt leveringspålæg, samt i øvrigt skride ind over for misbrug af dominerende stilling. Der kan også udøves avancekontrol. Konkurrenceloven forbyder bindende mindstepriser. Overtrædelse af Konkurrenceloven kan straffes med bøde og kan medføre erstatningspligt.

Danmark har siden 1931 haft lovgivning om erhvervslivets konkurrenceforhold med skiftende betegnelser: Oprindelig fandtes prisaftalelove, i perioden 1955-90 Monopolloven, og fra 1990 Konkurrenceloven. Konkurrencelovgivningen i Danmark var indtil 1997 i hovedsagen baseret på et kontrolprincip. I 1997 indførtes det fra USA og EU kendte forbudsprincip i den danske konkurrencelov, der siden da har bygget på dette princip; se også forbudsprincip.

Fra 2015 er Konkurrencemyndigheden med den samlede betegnelse Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som udgøres af Konkurrencerådet (bestyrelsen) og af styrelsen med en direktion og medarbejdere.