kirkefunktionærer

Før 1958 (Lov om folkekirkens lønningsvæsen, kap.4) kaldtes de kirkebetjente, hvortil regnedes degne (i bymenigheder kordegne), klokkere, organister, kantorer, kirketjenere, kirkekorsangere og gravere. I nyere tid er hertil kommet kirkegårdsledere, kirkegårdsinspektører, kirkegårdsarbejdere og kirkegårdsgartnere samt allersenest sognemedhjælpere – herunder kirke- og kulturmedhjælpere.

I reformationstidens lovgivning omtales degne, og fra 1600-tallet klokkere og gravere (Danske Lov 1683) samt organister (Kirkeritualet 1685).

Beskikkelse af kirkebetjente foretoges lokalt, i København af kirkepatronerne, i købstæderne under medvirken af stiftsøvrigheden efter indstilling af magistraten eller kirkeinspektionen.

Degneembederne var siden reformationstiden knyttet sammen med undervisningsopgaver. I Folkeskoleloven 1814 sondredes mellem kirkesangerens gudstjenstlige og kirkebylærerens administrative funktioner; til de sidste hørte kontraministerialbogsføring, klokkeringning osv.; se også lærere.

Med menighedsrådslovene 1903-22 overtog rådene under provstiudvalgenes tilsyn ansvaret for kirkebetjeningen. Den moderne betegnelse kirkefunktionærer er en smule misvisende, idet kun en mindre del er ansat på funktionærlovgivningsvilkår. Løn- og arbejdsvilkår for de enkelte grupper og for den enkelte fastsættes ved forhandling mellem centrale tjenestemands- og lønmodtagerorganisationer på den ene side og centrale og decentrale folkekirkelige styrelsesorganer fra Kirkeministeriet til menighedsråd på den anden.

Sognemedhjælpernes lovgrundlag skabtes i 1989, hvorefter ansættelse kan finde sted for folkekirkelige midler med henblik på varetagelse af "hidtil uløste folkekirkelige arbejdsopgaver", oftest af pædagogisk og/eller social art. Se også kirkelige uddannelser.

Ved større kirker og ved kirker i byerne er der ofte ansat kirke- og kulturmedarbejdere. Disse opgaver kan variere meget fra sted til sted, men oftest består de i, at afhjælpe præsten i dennes arbejde. Det kan således være ved undervisning af konfirmander og minikonfirmander. Det kan være ved at lede babysalmesang. Det kan være ved at have børnekirke under gudstjeneste eller det kan være ved at være praktisk hjælp generelt.

Tidligere ville en kirke- og kulturmedarbejdere også være betegnet som en diakon.

Ved mange folkekirker er der i dag ansat administrativ hjælp i form af sekretærer eller kordegne eller begge dele. Ved små kirker varetager den lokale præst oftest det administrative arbejde selv, men ved større kirker er der ansat hjælp. Flere steder i dag er små sogne gået sammen og én kordegn.

Et sogn er berettiget til sekretærhjælp, hvis det er af en vis størrelse.

Af skemaet, som er udarbejdet af den danske præsteforening, kan man se, hvor mange timers hjælp, der kan tildeles ud fra sognets størrelse.

For mere om kordegnes opgave, se da degn.

• graver
• klokker
• organist
• kirkesanger
• kirkelige uddannelser