Otto Liebe var en dansk jurist og i syv dage statsminister. Liebe blev cand.jur. i 1882, overretssagfører i 1885 og højesteretssagfører i 1889. Han opnåede ry som en fremragende procedør. Blandt hans kendteste sager var forsvaret af pastor Arboe Rasmussen og direktør H.P. Prior i Landmandsbanksagen.
Otto Liebe var leder af det kortvarige ministerium, der udpegedes af Christian 10. den 29. marts 1920, efter at regeringen C.Th. Zahle var blevet afskediget i forbindelse med uenighed om det slesvigske spørgsmål. Ministeriet afskedigedes den 4. april samme år under den såkaldte Påskekrisen. I den forbindelse opstod refrænet "Erst Zahle, dann Liebe".
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.