Faktaboks

Asbjørn Jensen
Født
20. februar 1942

Asbjørn Jensen, f. 20.2.1942, dansk jurist. Efter juridisk embedseksamen i 1969 blev Asbjørn Jensen ansat i Justitsministeriet samme år, og i 1988 blev han udnævnt til rigsadvokat. Han udarbejdede efter anmodning fra justitsminister Erling Olsen en rapport om urolighederne på Nørrebro i København 18.5.1993, se Nørrebrosagen. 1995-2012 var Jensen dommer i Højesteret. Derudover var han fra 1989 forligsmand og senere formand for Forligsinstitutionen.

Han var desuden formand for ATP's bestyrelse 1993-95, for Arbejdsmiljørådet 1995-97, for Advokatnævnet 2002-06, for Datarådet 2004-06 og for Præsidiet for Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed 2007-12.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig