hovrätt

Hovrätt, svensk og finsk domstolsinstans, der nærmest svarer til de danske landsretter. Svea Hovrätt med sæde i Stockholm blev oprettet i 1614 som et led i Gustav 2. Adolfs reformer. Der er i dag seks hovrätter, som ledes af en præsident og virker i flere afdelinger. Hovrätterne er først og fremmest appelinstans for afgørelser truffet af tingsrätterne (svarende til de danske byretter) og beklædes i civile sager af tre dommere, i straffesager af tre dommere og to lægdommere, nämndemän. I visse sager, bl.a. sager om underretsdommeres tjenestemisbrug og -fejl, virker hovrätterne som første instans. Mod dommere i hovrätterne anlægges sådanne sager ved Högsta Domstolen, der tillige er appelinstans for afgørelser truffet af hovrätterne. Reglerne om hovrätternes organisation mv. findes i kap. 2 i den svenske retsplejelov, Rättegångsbalken.

Betegnelsen hovrätt (fi. hovioikeus) anvendes også i Finland om de seks domstole, der svarer til de danske landsretter, og som fungerer nogenlunde efter svensk mønster. De finske domstole er: Helsingfors hovrätt, Kouvola hovrätt, Rovaniemi hovrätt, Vasa hovrätt, Åbo hovrätt og Östra Finlands hovrätt (i Kuopio). Högsta domstolen fungerer som appelinstans, mens Högsta förvaltningsdomstolen er klageinstans ved indsigelser over for myndighedernes afgørelser i Finland. Desuden har Finland specialdomstole såsom marknadsdomstolen, arbetsdomstolen, försäkringsdomstolen og riksrätten.