Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er en domstol med sæde i Strasbourg, der skal sikre, at Europarådets medlemsstater overholder de forpligtelser, de har påtaget sig ifølge Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som undertegnedes i Rom 5.11.1950 og siden er ratificeret af medlemsstaterne.

Domstolen blev oprettet ved konventionens ikrafttræden 3.9.1953, men begyndte først sin virksomhed i 1959 og afsagde sin første afgørelse 14.11.1960. Domstolen er sammensat af én repræsentant fra hvert af alle Europarådets medlemsstater (47 i 2012), som hver sidder i en mandatperiode på ni år, der ikke kan forlænges.

Normalt pådømmes en sag af syv dommere. Et mindre antal af de ca. 1500 domme, der årligt afsiges (2011) kan dog under visse betingelser forelægges for en appelinstans, kaldet Storkammeret med 17 dommere. Ved afgørelser, der statuerer et medlemslands krænkelse af konventionen, angives i almindelighed også det erstatningsbeløb eller den godtgørelse, som landet skal betale den krænkede borger. Desuden forudsættes det, at manglen i lovgivningen udbedres, så det pågældende hul i lovgivningen eller retsikkerhedspræcedens elimineres. Retten tilstræber i øvrigt at holde de afgjorte beløbsstørrelser relativt små for bl.a. at undgå at danne præcedens med store erstatninger, som evt. kunne virke tillokkende.

I de første ca. 35 år var antallet af domme beskedent, men i 1990'erne steg det voldsomt, bl.a. under indtryk af Europarådets udvidelse med alle staterne i det tidligere socialistiske Mellem- og Østeuropa. Omkring 80-90 % af de indgivne sager kommer aldrig til behandling, bl.a. fordi de i en eller anden form ikke opfylder kriterierne herfor, eller fordi der allerede foreligger en dom i en tidligere tilsvarende sag.

Den enkelte menneskerettighed, der oftest er fundet krænket af domstolen, vedrører staternes pligt til at gennemføre retssager inden for rimelig tid. Og det land, der oftest har forsyndet sig herimod (indtil 2009), var Italien, men også andre lande har fået tilsvarende påtale.

Til de lande, der oftest har krænket retten til livet og forbuddet mod tortur, hører Rusland (vedrørende Tjetjenien) og Tyrkiet.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har behandlet otte klager mod Danmark, og har i fem tilfælde statueret krænkelse: Hauschildtsagen i 1989 (se fængsling), Jersildsagen, den såkaldte grønjakkesag, i 1994 (se ytringsfrihed), Blødersagen i 1996, Vasilevasagen i 2003 og Sagen om Eksklusivaftaler i 2006.