domicil

Domicil, bopæl, hjemsted, retligt begreb, der især benyttes i international sammenhæng for at angive, hvor en person juridisk set hører hjemme, dvs. hvor han er underkastet lovgivningen, og hvor han kan sagsøges og beskattes. Et hovedelement i begrebet er eksistensen af en fast bopæl i modsætning til et blot midlertidigt ophold. I den internationale privatret tillægges begrebet animus remanendi betydning, dvs. at man har til hensigt at forblive på et sted på ubestemt tid. Dette gælder især, når der er tale om skift fra et domicil til et andet, det såkaldte domicil of choice.

Afhængigt domicil, der betyder, at hustru og børn uanset bopæl automatisk har mandens domicil, kendes i nogle lande, men anerkendes ikke i Danmark. Dobbelt domicil kan forekomme i visse sammenhænge. Hvis en person er uden domicil, må man falde tilbage på andre tilknytninger, fx et tidligere domicil, domicil of origin, eller til opholdsstedet.

Begrebet domicil, som især anvendes i international privat-, proces- og skatteret, kan have varierende indhold inden for disse retsområder. Indholdet kan desuden variere fra land til land, hvilket har vanskeliggjort indgåelse af internationale konventioner. Derfor har man i Haagkonventionerne erstattet begrebet domicil med begrebet habitual residence.

I dansk international privatret er en persons domicil afgørende for, hvilket lands lov der skal anvendes i person-, familie- og arveretlig sammenhæng, domicilprincippet. Det gælder også i Norge og i de fleste engelsktalende lande. I modsætning hertil står nationalitetsprincippet, som gælder i Sverige og de fleste øvrige lande, selvom domicilprincippet i stigende grad vinder terræn.