Genèvekonventionerne, Røde Kors-konventionerne, folkeretlige aftaler, som blev vedtaget på en konference i Genève 12.8.1949.
Genèvekonventionerne omfatter i alt fire konventioner om beskyttelse af krigsofre: syge og sårede i landkrig, syge og sårede i søkrig, krigsfanger samt civilbefolkningen. Konventionerne finder anvendelse, uanset om den væbnede konflikt, krigen, er tilladt eller ej.
Konventionernes sigte er rent humanitært, nemlig at sikre, at staterne under væbnede konflikter søger at mindske de menneskelige lidelser mest muligt. Konventionerne har opnået universel tilslutning.
På en diplomatkonference i Genève 1974-77 vedtoges to tillægsprotokoller til konventionerne, som knæsætter det fundamentale princip, at de stridende parter altid skal skelne mellem civile personer og civile genstande på den ene side og på den anden kombattanter og militære mål, der er de eneste, der må gøres til genstand for angreb.
Første tillægsprotokol omhandler internationale væbnede konflikter, anden tillægsprotokol vedrører ikke-internationale, dvs. interne nationale væbnede konflikter. Tillægsprotokollerne har endnu ikke opnået universel tilslutning.
Personer, der begår grove overtrædelser af konventionerne eller af første tillægsprotokol, kan retsforfølges i enhver af de deltagende stater.
Se også Røde Kors.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.