EU-Domskonventionen, traktat, som fastsætter regler om domstolenes kompetence i EU-landene til behandling af sager imod personer, der bor, og selskaber, der hører hjemme i andre EU-lande. Endvidere indeholder den regler om anerkendelse og fuldbyrdelse i EU-landene af domme, der er afsagt, og retsforlig, der er indgået i andre EU-lande. Konventionens formål er at sikre gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af EU-landenes retsafgørelser, og den foreskriver en forenklet procedure til gennemførelse heraf. Den omtrent identiske Luganokonvention er indgået mellem EU-landene og EFTA-landene.

Hovedprincipperne i EU-Domskonventionen svarer til, hvad der gælder i medfør af internationale værnetingsregler i Danmark uden for konventionens gyldighedsområde. Konventionen indeholder dog visse regler, der er ukendte i dansk ret, fx regler om enekompetence for domstolene i det land, hvori en fast ejendom ligger. Endvidere findes regler, der skal sikre imod, at samme sag behandles samtidig i flere lande med risiko for forskelligt udfald, såkaldt lite pendente. EF-Domstolen har kompetence til at afgøre spørgsmål om fortolkning af EU-Domskonventionen.

Se også EU-Domsforordningen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig