Østgrønlandssagen var en retssag mellem Danmark og Norge om suveræniteten over Østgrønland. Sagen førtes 1931-1933 ved Den Internationale Domstol i Haag og var affødt af en proklamation udstedt af den norske regering 10. juli 1931, ifølge hvilken Norge havde foretaget okkupation (i civil forstand) af Østgrønland mellem 71° og 75° n.br. Området benævntes af den norske regering Erik Raudes Land efter den norske viking Erik den Røde, som forvistes fra Island omkring 980 og slog sig ned i Grønland.

Den 12. juli 1931 indstævnede Danmark den norske regering for domstolen i Haag med påstand om, at okkupationserklæringen erklæredes for ugyldig som stridende mod Danmarks suverænitet over hele Grønland, inklusive det af Norge okkuperede område i Østgrønland. Norge gjorde gældende, at området var terra nullius, dvs. at det ikke tilhørte nogen, mens Danmark søgte at påvise, at man fra dansk side til stadighed havde udfoldet sin statslige myndighed over hele Grønland.

Dommen afsiges

Den Internationale Domstol fastslog ved dom den 5. april 1933 i overensstemmelse med Danmarks påstand, at den norske okkupationserklæring var ugyldig. Selvom Danmark faktisk aldrig havde foretaget myndighedshandlinger på den grønlandske østkyst, anerkendte domstolen, at Danmark gennem tiderne havde udøvet sin myndighed også over denne del af Grønland i tilstrækkeligt omfang til at skabe en gyldig suverænitetsadkomst, især derved at forskellige danske love og traktater havde tillagt sig gyldighed for hele det grønlandske område.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig