Vederlagskrav er krav, som kan stilles af livsarvinger efter en afdød ægtefælle, når den længstlevende ægtefælle sidder i uskiftet bo og har formindsket værdien af dette ved at anvende midler til fx forbedring af sit særeje eller misbrug, så som uforholdsmæssige gavedispositioner. Den længstlevende ægtefælle har ikke en ubegrænset råderet over det uskiftede bo, men skal disponere loyalt over for den afdøde ægtefælles livsarvinger. Kravet rettes mod den længstlevende ægtefælle. Vederlag refererer til, at der er tale om en modydelse for den formindskelse, som har fundet sted i førstafdøde ægtefælles livsarvingers arv.

Termen bruges ikke længere i ægtefællers indbyrdes forhold, når der rejses et lignende krav mellem to ægtefæller. Med vedtagelse af ægtefælleloven i 2017 blev vederlagskrav mellem ægtefæller opdelt og omdøbt til hhv. reguleringskrav og misbrugskrav.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig