Bosondring var en ophævelse af det ægteskabelige formuefællesskab, mens ægteskabet stadig var gældende. Adgangen til bosondring blev ophævet ved lov med virkning fra 2018. Bosondring kunne forlanges af en ægtefælle, når den anden ved vanrøgt af sine økonomiske anliggender eller ved misbrug af sin rådighed over fælleseje eller lignende i væsentlig grad havde formindsket eller havde fremkaldt fare for formindskelse af den del af fællesboet, som vedkommende rådede over.
Bosondring kunne også forlanges af en ægtefælle, når den andens bo var kommet under konkursbehandling, samt når den anden ulovligt havde ophævet samlivet. Bosondring blev besluttet af skifteretten efter begæring fra en ægtefælle. Fællesboets ophør regnedes fra datoen for begæringens indgivelse. Efter bosondringen var ægtefællernes ejendele fuldstændigt særeje. Begrundelsen for at ophæve adgangen til bosondring var, at det kun blev anvendt i meget få tilfælde, og at behovet blev mindsket ved indførelse af ægtefælleskifteloven i 2012, hvor datoen for ophør af formuefællesskab blev rykket frem til tidspunktet for indgivelse af anmodning om separation eller skilsmisse, og ikke først ved separationen eller skilsmissen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.