En bodel er en ægtefælles del af ægtefællers fællesbo. Det er alt, hvad en ægtefælle bringer med sig ved ægteskabets indgåelse og senere har erhvervet sig. Alt, hvad man eje, vil således være ens bodel, uanset om det er erhvervet før eller efter at ægteskabet bliv indgået. Midlerne betegnes som delingsformue i modsætning til særeje.

Ægtefællens bodel

En ægtefælles bodel indgår i det ægteskabelige formuefællesskab, der er fastsat som lovens almindelige formueordning. Som udgangspunkt er en ægtefælle enerådende over sin bodel — princippet om særråden.

Dog kan fast ejendom, der hører til en ægtefælles bodel, og som tjener til familiens helårsbolig eller er bestemt hertil ikke sælges m.v. uden samtykke fra den anden ægtefælle.

Hæfter over for egne kreditorer

Hver ægtefælle hæfter med sin bodel over for sine kreditorer. Disse kan som hovedregel ikke holde sig til aktiverne i den ene ægtefælles bodel for gæld, der alene påhviler den anden ægtefælle — princippet om særhæften. Det er afgørende for, om et aktiv hører til den ene ægtefælles bodel, at denne ægtefælle har indført aktivet i fællesboet.

Dette kriterium suppleres med flere andre. Erstattes fx et aktiv i en ægtefælles bodel med et andet aktiv, hører det nye aktiv stadig til den pågældende ægtefælles bodel. Det såkaldte surrogationsprincip.

Bodeling ved ægtefælles død

Ved den ene ægtefælles død kan der blive tale om at skifte mellem den efterlevende ægtefælle og den afdøde ægtefælles arvinger. Ved ægtefællers separation eller skilsmisse vil der ofte skulle ske en deling af fællesboet, bodeling.

Boslod og arvelov

Hver ægtefælle afgiver her halvdelen af sin nettobodel til den anden ægtefælle eller til dennes arvinger. Hvis begge nettobodele er positive, sker der en ligedeling af det samlede fællesbo. Den lod, der tilfalder en ægtefælle ved bodeling, kaldes boslodden, og den, der tilfalder en ægtefælles arvinger ved skifte, kaldes arvelodden.

Passiver og aktiver på ophørsdagen

Ved bodelingen eller skiftet opgøres først, hvilke aktiver der på ophørsdagen hører til hver ægtefælles bodel. Herefter opgøres, hvilke passiver ægtefællerne på ophørsdagen hver for sig skal bære. Derefter fradrages passiverne i aktiverne, og nettobodelene fremkommer.

Enighed om bodeling

Enighed om bodeling er ikke en betingelse for at blive separeret eller skilt ved bevilling eller afgørelse, men som oftest bliver ægtefællerne enige, eventuelt med hjælp fra en advokat. En sådan "bodelingsoverenskomst" er normalt bindende.

Uenighed om bodeling

Bliver ægtefællerne ikke enige om delingen af fællesboet, kan en deling efter krav fra hver af ægtefællerne gennemføres med hjælp fra en bobehandler, som udpeges af skifteretten. Bobehandleren er en advokat med erfaringer i familieretlige sager.

Bobehandleren udarbejder et udkast til en bodeling, men har ikke kompetence til at afgøre tvister mellem parterne. Disse skal indbringes for skifteretten. Normalt beholder ægtefællerne hver især rådigheden over deres bodele under skiftet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig