indsat

Indsat, siden 1970'erne betegnelse for en person, der enten udstår hæfte- eller fængselsstraf eller er varetægtsfængslet i Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse. Betegnelsen benyttes også om anbragte i forvaring efter Straffeloven § 70 (forvarede). Indsatte kaldtes tidligere hæfte-, fængsels- eller varetægtsfanger.

Indsattes rettigheder og pligter er beskrevet i bekendtgørelser og cirkulærer, der hviler på nogle få paragraffer i Straffeloven og Retsplejeloven. Der er tale om et omfattende kompleks af regler med bestemmelser om, hvilke institutioner en indsat kan anbringes i, om retningslinjer for prøveløsladelse, om arbejde og undervisning, udgang, besøg og brevveksling og om anvendelse af disciplinærstraf, magt samt sikringscelle, såkaldt fiksering.

Reglerne er i overensstemmelse med FN-standardminimumsreglerne og fængselsregler i Europa (se fængsel). Lov om fuldbyrdelse af straf trådte i kraft i Danmark i 2001; heri fastlægges de grundlæggende regler vedr. fuldbyrdelse af fængselsstraf, bødestraffe, betingede domme, samfundstjeneste og forvaring

Hensigten med og værdierne bag de mange bestemmelser blev i 1993 formuleret i et kortfattet principprogram for Kriminalforsorgen, hvori det fastslås, at formålet er at medvirke til begrænsning af kriminaliteten, og at samfundet ved løsningen af denne opgave kommer til at stille krav til Kriminalforsorgen. Blandt andet skal de indsatte respekteres som mennesker og ikke pålægges andre begrænsninger end dem, der følger af lovgivningen og respekten for de hensyn, der ligger bag straffen. Endvidere skal Kriminalforsorgen tage hensyn til retsfølelsen i samfundet og specielt retsfølelsen hos ofrene for kriminalitet.

Hovedopgaven er at udøve den nødvendige kontrol og at støtte og motivere de indsatte til at leve en kriminalitetsfri tilværelse. Principperne for arbejdet er normalisering, dvs. at forholdene i fængslerne så vidt muligt skal ligne forholdene uden for; åbenhed, således at den indsatte kan knytte og vedligeholde forbindelser til pårørende vha. besøg i fængslet og ved udgang og i det hele taget holde kontakt med samfundslivet; ansvarlighed for egen situation i fængslet og i samfundet, således at mulighederne for et kriminalitetsfrit liv øges; sikkerhed, dvs. at Kriminalforsorgen skal beskytte den almindelige borger mod kriminalitet og den indsatte mod overgreb og skadelig påvirkning fra andre indsatte. Frihedsberøvelsen skal finde sted med mindst mulig indgriben, dvs. at der ikke anvendes mere magt eller flere restriktioner end nødvendigt; endelig eksisterer der en forpligtelse til optimal resurseanvendelse, navnlig mht. bedst mulig anvendelse af personalet til løsning af de vanskelige daglige opgaver, hvor indbyrdes modstridende principper skal afvejes mod hinanden.

Om de indsattes familiære, sociale og kriminelle baggrund og rammerne for frihedsberøvelse, se Kriminalforsorgen.