Forsørgertabserstatning er en erstatning for tab af forsørger. Hvis en person efter reglerne om erstatning uden for kontraktforhold er erstatningsansvarlig for en forsørgers død, pålægger Erstatningsansvarsloven personen pligt til at betale erstatning til den, som ved dødsfaldet har mistet en forsørger. Forsørgelse omfatter også værdien af afdødes arbejde i hjemmet. Den erstatningsberettigede kan være en ægtefælle, en samlever, børn eller andre personer, som afdøde forsørgede, fx forældre eller plejebørn. Reglerne i Erstatningsansvarsloven om udmåling af forsørgertabserstatning tager bl.a. hensyn til afdødes økonomiske forhold på skadetidspunktet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.