Faktaboks

Maren Splids

Maren Thomasdatter

Født
ca. 1600
Død
9./10. november 1641
Mindetavle for Maren Splids på Sønderportsgade 3 i Ribe.
Her boede Skrædder Laurids Splid, hvis stakkels Hustru Maren 9 Novb. 1641 blev brændt for Trolddom imellem Galgebakkerne ved Ribe.

Maren Splids er Danmarks mest berømte offer for en hekseproces (se heks). Hun var gift med den velhavende skrædder og værtshusholder Laurits Sørensen Splid i Ribe.

Maren Splids havde i 1624 i vrede lovet den fattige Didrik Skrædder, at han skulle få en ulykke. Da han 12 år senere blev syg, beskyldte han Maren for at have forgjort ham. Hun klarede i første omgang frisag, men Didrik henvendte sig personligt til Christian 4., og efter at kongen havde grebet ind, blev sagen taget op igen og endte ved Kongens Retterting. Her pressedes under tortur en hekseribekendelse ud af Maren, som i november 1641, sandsynligvis den 10., blev brændt på galgebakken i Ribe.

Læs mere i Den Store Danske

Læs mere i Trap Danmark

Læs mere i Dansk Kvindebiografisk Leksikon

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig