Forfatning er udtryk for den institutionelle opbygning og opgavefordeling, der skaber sammenhæng mellem en stats myndigheder indbyrdes og mellem myndigheder og befolkning. Et lands forfatning er oftest nedskrevet i en forfatningstekst, en grundlov, men forfatningen kan også være uskreven, som det gælder fx Storbritanniens, se Storbritannien – forfatning og politisk system.

En grundlov tilvejebringes og ændres som regel ved, at en særlig fremgangsmåde følges, der er mere kompliceret og kræver en bredere tilslutning end ved "almindelige" loves tilblivelse og ændring, se fx Danmarks Riges Grundlov.

En central del af Danmarks forfatning er nedskrevet i Danmarks Riges Grundlov.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig