boudlæg

Boudlæg, forenklet og billig måde at skifte mindre dødsboer på, der udgør en af de fem skiftemåder for dødsboer, se dødsbo.

Dødsboets aktivmasse udlægges til den afdødes nærmeste efterladte eller evt. til en institution, som den afdøde havde tilknytning til, eller til den, som har betalt eller erklærer at ville betale begravelsen.

Det er en grundlæggende betingelse for udlæg af et overskud ved boudlæg, at aktivmassen fratrukket visse udgifter ikke overstiger en årlig reguleret værdigrænse. Den, der modtager et overskud, er den eller dem, der ud fra sociale rimelighedsbetragtninger er nærmest knyttet til den afdøde.

Den afdødes værdier anføres med værdiansættelse på en fortegnelse, idet følgende udgifter trækkes fra ved opgørelsen: Rimelige udgifter til begravelse, evt. retsafgift samt evt. vurderingsomkostninger, gæld sikret ved pant eller på tilsvarende måde, herunder gyldigt ejendomsforbehold og tingligt sikrede udlæg, idet disse gældsposter dog kun er dækningsberettigede i det omfang, gælden ikke overstiger værdien af det behæftede aktiv også. Gæld sikret ved ret til modregning er fradragsberettiget. Modtageren bliver ejer af det udlagte og er kun forpligtet til at afholde de ovenfor nævnte udgifter. Al den afdødes almindelige gæld bortfalder.

Er der intet overskud i den afdødes bo, og ønsker ingen at modtage boudlægget, har kommunen i sidste instans pligt til at foranstalte og betale begravelsen, idet staten har pligt til at modtage boudlægget.

Der gælder særlige regler, hvis modtager af boudlægget er den afdødes efterlevende ægtefælle.