Friarv, formue, som en arvelader frit kan testere over. En arvelader, der ikke efterlader sig tvangsarvinger, dvs. ægtefælle eller børn eller børnebørn, kan i almindelighed frit testere over hele sin formue til fordel for, hvem han ønsker. Har en arvelader derimod tvangsarvinger, er det i følge Arveloven af 2008 tre fjerdedele af den arv, som efter loven tilfalder disse arvinger, der er friarv, mens en fjerdedel af arven er tvangsarv. Arveloven af 2008 har indført en særregel om livsarvingers arv, idet arvelader ved testamente kan begrænse arvelodden til hvert af sine børn til en værdi af 1.000.000 kr. Beløbsgrænsen reguleres årligt. Efter Arveloven af 1964, der var gældende indtil Arveloven af 2008 trådte i kraft 1.1. 2008, var halvdelen af ægtefællens og børnenes arv friarv. En arvelader kan testere over friarven til fordel for en tredjemand, en institution eller en eller flere af tvangsarvingerne, ligesom arveladeren kan vælge kun at testere over en del af friarven, fx kun over en eller bestemte arvingers friarv. Arvelader kan normalt fastsætte det nærmere indhold af den ret, der skal tilfalde de indsatte, fx at arven skal være særeje, eller at børns arv skal båndlægges.