Fideikommis, (af lat. fidei comissum 'betroet, overladt til ærlighed'), formue, dvs. gods eller kapital, som ved testamentarisk bestemmelse båndlægges til varigt underhold for en familie, til oprettelse af en stiftelse e.l., således at ikke selve formuen, men kun den årlige rente må bruges. Før 1849 kunne store godser holdes samlet i en slægts eje ved et fideikommissarisk bånd, hvorved brugsretten til godset uden tidsbegrænsning nedarvedes i en slægt efter en bindende arvefølge, der var fastlagt i stiftelsesdokumentet.

Grundloven af 1849 forbød oprettelse af nye len, stamhuse og fideikommisgodser, og i forbindelse med lensafløsningen i årene efter 1919 ophævedes samtlige eksisterende fideikommisser i Danmark. Ved grundlovsrevisionen i 1953 blev forbudet udvidet til at gælde også anden familiefideikommis, herunder pengefamiliefideikommiser, som blev afløst på grundlag af en lov fra 1954. Forbudet mod familiefideikommiser skulle modvirke dannelsen af en rigmandsklasse gennem opsamling af formuer, der gik udelt i arv inden for en bestemt familie. Arveloven indeholder bestemmelser, der hindrer, at flere ufødte fysiske personer indsættes som arvinger efter hinanden.

Ordet fideikommis stammer fra romerretten, hvor fideicommissum betegner et pålæg fra testator til en bestemt person om at foretage en nærmere angivet handling i forbindelse med en arv, fx udbetale et legat.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig