Pornografi er eksplicitte billeder og andet materiale, der søger at virke seksuelt stimulerende. Selvom det er både subjektivt og historisk foranderligt, hvad der virker seksuelt stimulerende, har pornografi gennem historien været omgærdet af tabuisering.

Faktaboks

Etymologi
Ordet pornografi kommer af gr. porne 'skøge' og -grafi.

Nogle billeder vil virke ophidsende, uden at de har det som formål, og andre billeder vil undgå betegnelsen pornografi, fordi den er stigmatiserende for værket. Det er derfor ikke kun fremstillinger med et intenderet pornografisk sigte, der kan virke seksuelt stimulerende. Effekten kan også opstå utilsigtet, og fremstillinger uden pornografiske hensigter risikerer derved at blive betragtet som pornografiske pga. deres virkning. Vanskeligheden ved at definere emnet medfører en usikkerhed om, hvor grænsen mellem det pornografiske og det ikke-pornografiske går. Der skelnes dog normalt mellem hård og blød pornografi, hvor grænsen især går ved skildringer af penetration, såsom det mandlige kønsorgans indtrængen.

Den moderne vestlige pornografi adskiller sig fra andre seksuelle fremstillinger ved sin målrettede og koncentrerede henvendelse til det seksuelle instinkt, sin strengt kommercielle karakter og sin næsten entydige målretning mod den mandlige forbruger. I pornografien er seksualiteten oftest det enerådende motiv, hvorfor det forekommer løsrevet fra andre aspekter af virkeligheden. Såvel den litterære som den visuelle pornografi rendyrker en fascination af den nøgne krop, ikke mindst kønsorganerne, gennem en ekstrem fokusering på anatomiske detaljer. Disse detaljer beskrives med stor nøjagtighed og realisme i pornografien. Til gengæld modsvares denne realisme af en manglende realitetssans i beskrivelsen af de omstændigheder, seksualiteten udfolder sig under.

I pornografien er de seksuelle relationer hverken underlagt de normer, som behersker virkelighedens sociale omgang, eller de lovmæssigheder, som begrænser virkelighedens fysiske udfoldelser. Pornografiens seksuelle situationer er oftest psykologisk umotiverede, udføres med en fysisk ubesværethed og er uden konsekvenser af nogen art for de involverede. De udpenslede detaljers realisme frembringer i samspil med de beskrevne situationers fantastiske karakter et univers af rendyrket, "forstørret" seksuel nydelse og en seksuel overflod, som er karakteristisk for pornografien. Den amerikanske litterat Steven Marcus (1928-2018) har hæftet betegnelsen pornotopia på pornografiens endimensionale univers.

I Danmark har den kulturelle vurdering af pornografien ændret sig gennem tiderne. Det afspejler sig bl.a. i den strafferetlige behandling af emnet. Så tidligt som i 1799 finder man i en forordning om trykkefrihed en bestemmelse om straf for udgivelse af noget trykt skrift, "hvorved Sædelighed og Blufærdighed krænkes". Straffeloven af 1866 forbød offentliggørelse af utugtige skrifter og billeder. Bestemmelsen blev bl.a. anvendt over for Herman Bangs Haabløse Slægter (1880), som blev forbudt i 1882.

Med Straffeloven af 1930 blev også fremstilling og indførelse af utugtigt materiale såvel som offentlige foredrag mv. af utugtigt indhold strafbar. I 1939 tilføjedes yderligere en bestemmelse, der gjorde "forretningsmæssig Spekulation i Sanselighed" strafbar. Denne skærpelse var en direkte følge af, at flere masseproducerede blade med seksuelt præget indhold var kommet på markedet i Danmark, fx bladet Cocktail, som i 1937 indgik i en retssag. Med skærpelsen i 1939 var både fremstillingen og distributionen af pornografi såvel som handlen med den omfattet af Straffeloven. Disse forhold var gældende frem til 1967, da Folketinget med baggrund i en omfattende betænkning fra Straffelovrådet vedtog at ophæve forbuddet mod den skriftlige pornografi. Danmark var i 1969 det første land, som ophævede straf for billedpornografi, hvilket i nogle år gjorde produktet til en succesrig eksportvare.

Som forskningsfelt er pornografien spaltet op i en "mimetisk" retning, der mener, at pornografien medvirker til seksuelle forbrydelser, og en "katharsisk" retning, der omvendt mener, at pornografien forhindrer seksuelle forbrydelser, samt endelig den tredje "mellemvej": "immunteorien", der siger, at forbrugere af pornografi anvender den "type" pornografi, som appellerer til deres allerede eksisterende seksuelle præferencer (pædofile køber børneporno, sadister køber s/m-porno etc.). En af de vigtigste forskere på dette område er den danske kriminolog Berl Kutchinsky (1935-95).

Den juridiske udvikling på pornografiens område afspejler generelle træk i samfundsudviklingen. For det første kan man iagttage en sammenhæng mellem sekulariseringen, lempelsen af seksualmoralen og frigivelsen af pornografien. Kulturradikalismens bekæmpelse af seksuelt hykleri og irrationelle tabuer i efterkrigstiden forenede sig i sidste halvdel af 1960'erne med ungdomsoprørets antiautoritære idéer i en generel utopi om seksuel frigørelse. Ambitionen var at gøre seksualiteten fri af fordringer om at være reproduktiv (p-pillen kom til Danmark i 1966), ligesom den skulle frigøres fra sin forankring i romantiske idealer og borgerlige restriktioner. Sex skulle dyrkes for sin egen skyld og opnåede dermed en høj grad af autonomi. For det andet er der en sammenhæng mellem den øgede velstand, i form af både højere indkomster og mere fritid, og forbruget af pornografi. Den øgede velstand i sidste halvdel af 1900-tallet har skabt et overskud til at dyrke det seksuelle område, men i den moderne konsumkultur ligger seksualiteten samtidig i skarp konkurrence med andre underholdningstilbud. Derfor er behovet for en rationaliseret og effektiviseret seksualitet også vokset. Pornografien imødekommer dette behov med sin direkte og utilslørede stimulering af seksualiteten. Pornografien kan i den henseende ses som seksualitetens fast food. For det tredje kan man registrere en forbindelse mellem de ændrede kønsrollemønstre og pornografiens nostalgiske dyrkelse af forældede kønsroller.

Pornografien har været udsat for kritik fra feminismen, som har set pornoens fremstilling af kvinder som et tilbageskridt for kvindefrigørelsen. Kvinder skildres som underdanige og seksuelt servicerende figurer, og mænd fremstilles som magtfulde og seksuelt kompetente, der skænker kvinderne nydelse og tilfredsstillelse, hvilket er blevet opfattet som mandschauvinistisk og kvindefjendsk.

Siden 1980'erne har kvinder i stigende grad været blandt såvel forbrugere som producenter af pornografi, hvilket har påvirket genrens stereotype skildringer af kønsrollerne. Den kvindeorienterede pornografi, som især bliver fremstillet i USA, lægger i højere grad end den traditionelle pornografi vægten på de fortællende og psykologiske elementer og fremstiller samtidig seksuelle relationer mellem ligeværdige individer.

Fra slutningen af 1990'erne har pornografien fået en ny massekulturel status. Den er gledet fra et relativt lukket univers ud i massekulturen og ind i vores hverdagsliv som et mere alment accepteret og ofte idealiseret element. Den informations- og kommunikationsteknologiske udvikling i form af internettet har reduceret omkostningerne ved produktion og distribution af pornografisk materiale drastisk. Dette har bevirket, at udbuddet af pornografi er vokset, at produkterne er blevet billigere eller helt gratis at erhverve sig, at de er blevet lettere tilgængelige for den enkelte forbruger, samt at forbruget er anonymiseret.

Med til billedet af pornografiens ændrede kulturelle status hører dens massekulturelle mainstreaming – inden for medieforskning kaldet ”pornchic-tendens”. Det vil sige dens aftryk på massekulturen, hvor især to tendenser gør sig gældende: For det første er pornografien gjort stueren gennem tv-dokumentarprogrammer, dagblads- og magasinartikler etc., og den stjernestatus og generelle medieinteresse, der tilfalder tidligere eller nuværende pornomodeller, er eksempler på samme tendens. For det andet bruger reklame-, mode- og musikbranchen tegn, symboler og æstetiske former, der ikke nødvendigvis er pornografiske, men som henviser til et pornografisk univers.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig