I 2016 vedtog EU en global strategi for EU's ageren udadtil. Den var baseret på et nyt trusselsbillede. Strategien lægger vægt på forsvaret for demokrati og den regelbaserede verdensorden og understreger behovet for samtænkning på tværs af EU’s politikområder. Den søger at forsvare EU-medlemslandenes fælles interesser og principper, fx i forhold til konfliktløsninger eller over for terrorisme. Det forværrede forhold til Rusland har yderligere medført et tættere konkret samarbejde mellem EU og NATO.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik
FUSP
Det ligger i strategien, at EU's strategiske autonomi skal styrkes, at forsvarspolitikken defineres bredere og bl.a. inddrager industri, forskning og transport, samt at EU-Kommissionens rolle i udenrigs- og sikkerhedspolitikken styrkes, og der indføres flertalsafgørelser ved beslutninger om EU's positioner vedrørende menneskerettigheder i multilaterale fora, ved sankioner og civile EU-missioner. EU-Kommissionen har yderligere taget initiativ til oprettelse af PESCO (Det Permanent Strukturerede Samarbejde) og Kommissionens Forsvarsfond, der begge har som mål at styrke forsvarskapaciteten.
Den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik (FUSP) ændrer sig løbende og tager mere og mere form. Siden 2016 er FUSP blevet gentænkt og styrket både institutionelt og i internationale fora uden for EU. Udvidelsen af de forsvarspolitiske målsætninger indebærer et samspil med elementer fra EU's indre marked og overstatslige institutioner, især EU-Kommissionen. På grund af forsvarsforbeholdet deltager Danmark ikke fuldt ud i denne proces.
FUSP spillede en vis rolle under konflikterne i det tidligere Jugoslavien i 1990'erne, blandt andet i form af en fredsplan fremsat sammen med FN, sanktioner og genopbygningen efter krigene.
EU's ministerråd har ofte formået at opnå enstemmighed selv i svære sager som fx sanktionerne over for Rusland i forbindelse med konflikten i det østlige Ukraine og Ruslands annektering af Krim i 2014. Men der er også tilfælde af, at kravet om enstemmighed blokerer eller forsinker beslutninger, fx har Grækenland og Ungarn blokeret for kritik af menneskerettighedssituationen i Kina.
EU har gennemført en række militære operationer og missioner, som Danmark ikke har kunnet deltage i på grund af forsvarsforbeholdet. Det drejer sig fx om aktioner mod pirateri ved Somalia, flådeoperationer som en del af indsatsen mod illegal migration, og missioner til opbygning af forsvaret i Den Centralafrikanske Republik og Somalia.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.