Det Europæiske Center for Bekæmpelse af Cyberkriminalitet indledte sin virksomhed med 30 ansatte i Den Haag, Holland. Styrken huses af og finansieres inden for rammerne af EU's politisamarbejde Europol.

Faktaboks

Også kendt som

på engelsk European Cybercrime Centre; kan forkortes EC³. I begyndelsen blev centerets navn på dansk oversat til Det Europæiske Center for Bekæmpelse af Internetkriminalitet

Styrkens eksperter skal bistå medlemsstaternes politimyndigheder med samordning af analyser, tekniske undersøgelser og informationsudveksling. Centeret skal først og fremmest være med til at bekæmpe spredning af børnepornografi, bedrageri med tyveri af identiteter og adgangskoder samt angreb på infrastruktur og systemer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig