Den Europæiske Ombudsmand, ombudsmandsembede, oprettet i 1993 ifm. Maastrichttraktaten med sæde i Strasbourg. Ombudsmanden vælges af Europa-Parlamentet for samme valgperiode, som parlamentet sidder, og genvalg er muligt.
Den Europæiske Ombudsmand kan på begæring af Europa-Parlamentet afskediges af EF-domstolen, hvis han ikke længere opfylder de nødvendige betingelser for at udøve sit hverv eller i tilfælde af en alvorlig forseelse.
Enhver borger eller enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i et medlemsland kan klage over fejl eller forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af EU’s institutioner, organer, kontorer og agenturer, såsom Europa-Kommissionen, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet, samt Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMEA) og Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA), med undtagelse af EF-domstolen under udøvelsen af dennes domstolsfunktioner.
Ombudsmanden foretager normalt sine undersøgelser på grundlag af klager, men kan også foretage undersøgelser på eget initiativ og er fuldstændig uafhængig og upartisk. Ombudsmanden aflægger en årlig beretning til Europa-Parlamentet om resultatet af sine undersøgelser.
De tre første europæiske ombudsmænd har været hhv. Jacob Söderman (f. 1938) 1993-2003, P. Nikiforos Diamandouros (f. 1942) 2003-2013 og Emily O'Reilly (f. 1957) fra 2013.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.