Centrale sammenhænge i SMEC
Pilediagrammet viser de vigtigste økonomiske sammenhænge i den makroøkonometriske model SMEC.
Centrale sammenhænge i SMEC

Økonomiske modeller er modeller, der fremstiller en eller flere økonomiske sammenhænge på forenklet vis. Modellerne kan i princippet være formuleret verbalt, men består som regel af et sæt af matematiske ligninger. Den matematiske præcision sikrer, at logikken er korrekt og ikke bygger på et fejlræsonnement.

En økonomisk model er opbygget fra et sæt af forudsætninger, hvis konsekvenser findes gennem logisk deduktion og dermed matematisk bearbejdning af de anvendte forudsætninger. Ved at ændre en eller flere forudsætninger kan man belyse, hvilken betydning de enkelte antagelser har for konklusionerne om de økonomiske sammenhænge. Dermed får man bedre indsigt i, hvor alment og robust et givet resultat er.

Teoretiske modeller

Modeller kan være såvel teoretiske som numeriske (kvantitative). Teoretiske modeller bruges indenfor undervisning og forskning til at få en bedre principiel forståelse af en række problemstillinger. Modellerne kan analysere problemstillinger fra alle grene af den økonomiske videnskab, såvel mikroøkonomiske som makroøkonomiske.

Et mikroøkonomisk eksempel er den walrasianske generelle ligevægtsmodel, der beskriver, hvordan prismekanismen påvirker allokeringen af resurserne i et samfund.

Indenfor makroøkonomien er en kendt model den såkaldte IS-LM-model, der forklarer, hvordan produktion og beskæftigelse på kort sigt bestemmes af den samlede efterspørgsel efter forbrugs- og investeringsvarer. Et andet eksempel er mere langsigtede vækstmodeller, der illustrerer, hvordan produktionen i det lange løb fastlægges af størrelsen af kapitalapparatet, arbejdsudbuddet og de teknologiske fremskridt. Eksempler på disse er Solowmodellen, opkaldt efter dens ophavsmand Robert M. Solow, og nyere endogene vækstmodeller.

Anvendte makroøkonomiske modeller

Hvis en økonomisk model skal fortælle noget om konkrete forhold, er det nødvendigt, at forudsætningerne eller konklusionerne fra det teoretiske udgangspunkt suppleres med talmæssige oplysninger om de realistiske størrelsesforhold. Dermed kan modellen ud fra det empiriske grundlag forkastes eller accepteres til fortsat anvendelse. Det sker ved metoder hentet fra økonometrien.

Til praktisk brug, f.eks. i tilrettelæggelsen af den økonomiske politik, er der desuden behov for at kvantificere sammenhængene i de anvendte modeller. Til det brug er der udviklet en række anvendte computerbaserede især makroøkonomiske modeller. De bruges af bl.a. forskere, centralbanker, embedsmænd og internationale organisationer til at analysere situationen og belyse de formodede konsekvenser af ændringer i den økonomiske politik.

Makroøkonometriske modeller

Den første type kvantificerede modeller, der for alvor er blevet brugt på denne måde, er de såkaldte makroøkonometriske modeller, der især bruges til at beskrive den kortsigtede udvikling i efterspørgsel og dermed produktion samt konsekvenserne heraf for forhold som beskæftigelse, inflation, betalingsbalance, offentlige finanser mv. Modellerne bruges ofte også som ramme for konjunkturprognoser. De første makroøkonometriske modeller blev opstillet i 1930'erne, men det var først efter 2. Verdenskrig og på grundlag af den nye nationalregnskabsstatistik, at udviklingen af de makroøkonometriske modeller blev en verdensomspændende aktivitet.

I Danmark er den ældste og bedst kendte makroøkonometriske model ADAM, der siden begyndelsen af 1970'erne er blevet udviklet og vedligeholdt af Danmarks Statistik og anvendt af bl.a. centraladministrationen. Sekretariatet for De Økonomiske Råd har tilsvarende udviklet konjunkturmodellen SMEC, og Danmarks Nationalbank har udviklet modellen MONA. De tilhører begge samme modeltype.

Nyere modeludvikling

Senere er andre typer anvendte modeller kommet til, inspireret af udviklingen indenfor den økonomiske videnskab. Fremskridtene indenfor IT har muliggjort mere avancerede og krævende beregningsmetoder. Det er karakteristisk, at det i nyere modeller antages, at de økonomiske aktører har fremadskuende forventninger, modsat i de traditionelle makroøkonometriske modeller.

En nyere hovedtype er de anvendte generelle ligevægtsmodeller. De har et mere strukturelt og langsigtet perspektiv. I Danmark er det bedst kendte eksempel DREAM-modellen, hvis første version blev tilgængelig i 1997. Den har særlig fokus på demografiske udviklingstræk. DREAM-modellen er især blevet brugt til langsigtede fremskrivninger af Danmarks økonomi i det 21. århundrede og til analyser af Danmarks finanspolitiske holdbarhed.

Internationalt er såkaldte DSGE-modeller (fra engelsk Dynamic Stochastic General Equilibrium Models) blevet en fremherskende modeltype til mere kortsigtede analyser. Det gælder ikke mindst i verdens centralbanker. Det er typisk såkaldte nykeynesianske makromodeller, der kombinerer rationelle forventninger med friktioner på arbejdsmarkedet og de finansielle markeder. I Danmark har Nationalbanken i 2013 udviklet en dansk DSGE-model.

MAKRO

I 2017 iværksatte man på initiativ fra Finansministeriet udarbejdelsen af en helt ny model for Danmark med navnet MAKRO. Det er hensigten, at denne model på lidt længere sigt skal anvendes som ramme for centraladministrationens konjunkturprognoser og til fremskrivninger af dansk økonomi på mellemlangt og lang sigt samt konsekvensvurderinger af økonomisk-politiske tiltag. MAKRO er i sine grundtræk beslægtet med DREAM-modellen, men anvender en anden empirisk tilgang end både DREAM og ADAM. I marts 2023 blev den første officielle version af MAKRO-modellen offentliggjort.

Læs mere i Den Store Danske

Litteratur

Kærgård, N. (2020). Finansministeriet og makroøkonomiske regnemodeller: Et historisk rids, Samfundsøkonomen nr. 2, 2020, s. 31-40.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig