Annuitet, (fr. annuité, af lat. annus 'år'), oprindeligt betalingsrække, der indebærer, at de enkelte betalinger forfalder med lige store tidsintervaller. Annuitet anvendes nu primært om de tilfælde, hvor betalingerne desuden er lige store.

Annuitetsprincippet anvendes ofte i forbindelse med regelmæssig tilbagebetaling (amortisation) af lån, fx bank- og realkreditlån. Lån, der optages som annuitetslån, afvikles således, at ydelsen pr. termin, dvs. summen af rente- og afdragsbetaling, er konstant. Terminsydelsen kan bestemmes som en fast procentdel af lånets hovedstol, mens forholdet mellem renter og afdrag ændres over tid. I den første termin er rentebetalingen lig med lånets hovedstol multipliceret med rentesatsen pr. termin, og afdraget er forskellen mellem ydelse og rentebetaling. I de følgende terminer vokser afdraget med faktoren 1+i, hvor i er rentesatsen pr. termin. Rentebetalingen reduceres tilsvarende. I de første terminer består en relativt stor del af ydelsen af rentebetaling, mens afdraget udgør størstedelen af ydelsen ved slutningen af lånets løbetid.

Modsat rentesatsen på realkreditlån, der optages som annuitetslån, vil rentesatsen på banklån som oftest variere. Dette vil påvirke løbetidens længde, hvis ydelsen holdes konstant som i et annuitetslån.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig