Kapital, Uden nærmere præcisering betyder kapital sædvanligvis de resurser, som en person eller en organisation har, fx uddannelse, bygninger og maskiner. I den betydning er kapital en beholdning af kapitalgoder, som anvendes til produktion, og som selv er blevet produceret, dvs. realkapital i form af bygninger, maskiner, redskaber og andre produktionsmidler i modsætning til finanskapital, fx aktier, obligationer, banktilgodehavender og andre værdipapirer og finansielle fordringer.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kommer af latin capitalis, af caput 'hoved', her i betydningen 'kapital, hovedsum'.

Realkapital

Realkapital kan opdeles i fast (variabel) og flydende (cirkulerende) realkapital. Fast realkapital kan anvendes gentagne gange i produktionsprocessen, og den omfatter bygninger, maskiner, transportmidler, veje, jernbaner o.l. Flydende realkapital kan kun anvendes én gang i produktionsprocessen, og den består af diverse rå- og hjælpestoffer, komponenter, halvfabrikata o.l.

Kapital i betydningen realkapital repræsenterer en produktionsfaktor, som selv er produceret, i modsætning til de andre basale produktionsfaktorer: arbejdskraft og naturgivne betingelser (jord). Under ét omfatter især den faste realkapital mange forskellige slags produktionsmidler, som det er vanskeligt at samle i ét fælles værdimæssigt udtryk, fortrinsvis fordi prisen på det enkelte produktionsmiddel afhænger af årgang, alder, kvalitet mv. Det er derfor vanskeligt at få blot en nogenlunde præcis opgørelse af den samlede værdi af en økonomis realkapital. Principielt kunne tilvæksten i den samlede realkapital i løbet af en periode opfattes som udtryk for økonomiens bruttoinvestering i denne periode (netto efter fradrag for den tekniske og fysiske forringelse af den faste realkapital), men denne opfattelse støder på teoretiske og ikke mindst praktiske statistiske vanskeligheder. I nationalregnskabet opgøres årets bruttoinvestering direkte som værdien af den faste realkapital, der er kommet til i løbet af det pågældende år. Endvidere opfattes i nationalregnskabet investeringer i forbindelse med den flydende realkapital som lagerforskydninger.

Virksomheden

Virksomhedens kapitalfremskaffelse. Status eller balance i virksomhedens eksterne regnskab viser virksomhedens kapitalfremskaffelse (passiverne) og dens kapitalanvendelse (aktiverne). Virksomhedens kapitalfremskaffelse eller dens finansiering hidrører fra to kilder: egenkapital og fremmedkapital. Se også kapitalstruktur.

Egenkapital er den kapital, som er indskudt af ejerne. Det vil i forbindelse med aktie- og anpartsselskaber være i form af selskabskapital (aktiekapital eller anpartskapital) og opsparede reserver. I selskaber hæfter ejeren kun med den indskudte selskabskapital i modsætning til i personligt ejede virksomheder, hvor ejerne hæfter med hele deres formue (eller kapital).

Fremmedkapital er den kapital, som virksomheden har lånt. Det drejer sig om prioritetslån, banklån, skyldig kassekredit, leverandørkreditter og mere tilfældigt opståede udeståender, fx skyldig moms og skat. De sidstnævnte former er dog næppe egentlig fremmedkapital. Gælden opstår pga. det offentliges afregningsregler, ikke i forbindelse med den finansielle planlægning; en modsætning er fx leasede aktiver, som har samme økonomiske konsekvenser som fremmedkapital, men ikke opgøres som sådan.

Virksomhedens forskellige former for fremmedkapital præsenteres i virksomhedens regnskab i den orden, de enkelte poster forfalder til betaling: først kortvarig, derefter langvarig fremmedkapital. Principielt er egenkapitalen evigt varende.

Virksomhedens kapitalanvendelse. Hvad angår virksomhedens kapitalanvendelse kan der skelnes mellem omsætningsaktiver (omsætningskapital) og anlægsaktiver (anlægskapital). Omsætningsaktiverne er den del af virksomhedens kapital, der vedrører virksomhedens beholdning af likvide midler: kontanter, bankindskud, den uudnyttede del af en kassekredit, værdipapirer, kundetilgodehavender, varelager og andre aktiver med en relativt kort omsætningstid. Anlægsaktiverne er den kapital, som virksomheden har placeret i sine faste produktionsanlæg, dens akkumulerede investeringer: grunde, bygninger, maskiner, transportmidler o.l.; denne kapital vil være bundet i relativt lang tid. Anlægsaktiverne udlægges af hensyn til virksomhedens langsigtede strategi.

Virksomhedens driftskapital er den kapital, som er nødvendig for at holde driften i gang, fx til arbejdsløn og materialer. Driftskapitalen er en del af omsætningsaktiverne, evt. identisk med dem. Driftskapitalen anvendes som stødpude for tilfældige udsving i virksomhedens forretningsmæssige aktiviteter (det såkaldte beredskabsmotiv) og for at reducere transaktionsomkostninger fx i forbindelse med anskaffelsen af råvarer, hvor der kan være økonomiske fordele forbundet med hjemtagelse af større frem for mindre partier (det såkaldte transaktionsmotiv).

Kapitals værdi. De regnskabsmæssige oplysninger om virksomhedens kapitalværdier bør tages med et vist forbehold. For det første vil regnskabets kapitalværdi blive opgjort i overensstemmelse med bestemte regnskabsmæssige konventioner, som ikke sikrer, at kapitalen opgøres til markedsværdi. For det andet vil der være modstridende interesser knyttet til disse konventioner. Ethvert forsøg på at opgøre virksomhedens sande kapitalværdi vil under alle omstændigheder støde på betydelige vanskeligheder. Markedsværdien af virksomhedens enkelte aktiver kendes sjældent, fordi de er virksomhedsspecifikke og/eller sjældent omsættes. Selvom de enkelte aktivers markedsværdi er kendt, vil det fortsat være vanskeligt at finde et sandt udtryk for værdierne af virksomhedens kapital. Bestemmelsen af egen- og fremmedkapitalens værdi inddrager forventninger om virksomhedens fremtidige økonomiske aktiviteter, herunder konkursrisiko, human capital og immaterielle aktiver, således at værdien af fremmed- og egenkapital under ét ikke svarer til summen af enkeltaktivernes værdi.

Andre aspekter

I makroøkonomien (nationaløkonomien) er kapital i betydningen realkapital en produktiv produktionsfaktor. Den anvendte mængde kapital vil være bestemt af den langsigtede realrente. Kapital og kapitaldannelsen bidrager til forklaring af profit og indkomstfordeling. Kapitalbegrebet er både i dag og historisk set kontroversielt i makroøkonomi, og det har endnu ikke fundet en endelige afklaring. I den driftsøkonomiske investeringsteori er kapitalværdi identisk med investors formueforøgelse ved en given investerings gennemførelse.

Den moderne finansieringsteori, som er baseret på antagelsen om perfekte kapitalmarkeder med få eller ingen arbitragemuligheder, har udviklet modeller til bestemmelse af forskellige værdipapirers kapitalværdi (markedspris). Et værdipapirs kapitalværdi afhænger i disse modeller af det forventede afkast, afkastets usikkerhed og muligheden for at sprede den risiko, som værdipapiret har.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig