Virksomhedens kapitalfremskaffelse. Status eller balance i virksomhedens eksterne regnskab viser virksomhedens kapitalfremskaffelse (passiverne) og dens kapitalanvendelse (aktiverne). Virksomhedens kapitalfremskaffelse eller dens finansiering hidrører fra to kilder: egenkapital og fremmedkapital. Se også kapitalstruktur.
Egenkapital er den kapital, som er indskudt af ejerne. Det vil i forbindelse med aktie- og anpartsselskaber være i form af selskabskapital (aktiekapital eller anpartskapital) og opsparede reserver. I selskaber hæfter ejeren kun med den indskudte selskabskapital i modsætning til i personligt ejede virksomheder, hvor ejerne hæfter med hele deres formue (eller kapital).
Fremmedkapital er den kapital, som virksomheden har lånt. Det drejer sig om prioritetslån, banklån, skyldig kassekredit, leverandørkreditter og mere tilfældigt opståede udeståender, fx skyldig moms og skat. De sidstnævnte former er dog næppe egentlig fremmedkapital. Gælden opstår pga. det offentliges afregningsregler, ikke i forbindelse med den finansielle planlægning; en modsætning er fx leasede aktiver, som har samme økonomiske konsekvenser som fremmedkapital, men ikke opgøres som sådan.
Virksomhedens forskellige former for fremmedkapital præsenteres i virksomhedens regnskab i den orden, de enkelte poster forfalder til betaling: først kortvarig, derefter langvarig fremmedkapital. Principielt er egenkapitalen evigt varende.
Virksomhedens kapitalanvendelse. Hvad angår virksomhedens kapitalanvendelse kan der skelnes mellem omsætningsaktiver (omsætningskapital) og anlægsaktiver (anlægskapital). Omsætningsaktiverne er den del af virksomhedens kapital, der vedrører virksomhedens beholdning af likvide midler: kontanter, bankindskud, den uudnyttede del af en kassekredit, værdipapirer, kundetilgodehavender, varelager og andre aktiver med en relativt kort omsætningstid. Anlægsaktiverne er den kapital, som virksomheden har placeret i sine faste produktionsanlæg, dens akkumulerede investeringer: grunde, bygninger, maskiner, transportmidler o.l.; denne kapital vil være bundet i relativt lang tid. Anlægsaktiverne udlægges af hensyn til virksomhedens langsigtede strategi.
Virksomhedens driftskapital er den kapital, som er nødvendig for at holde driften i gang, fx til arbejdsløn og materialer. Driftskapitalen er en del af omsætningsaktiverne, evt. identisk med dem. Driftskapitalen anvendes som stødpude for tilfældige udsving i virksomhedens forretningsmæssige aktiviteter (det såkaldte beredskabsmotiv) og for at reducere transaktionsomkostninger fx i forbindelse med anskaffelsen af råvarer, hvor der kan være økonomiske fordele forbundet med hjemtagelse af større frem for mindre partier (det såkaldte transaktionsmotiv).
Kapitals værdi. De regnskabsmæssige oplysninger om virksomhedens kapitalværdier bør tages med et vist forbehold. For det første vil regnskabets kapitalværdi blive opgjort i overensstemmelse med bestemte regnskabsmæssige konventioner, som ikke sikrer, at kapitalen opgøres til markedsværdi. For det andet vil der være modstridende interesser knyttet til disse konventioner. Ethvert forsøg på at opgøre virksomhedens sande kapitalværdi vil under alle omstændigheder støde på betydelige vanskeligheder. Markedsværdien af virksomhedens enkelte aktiver kendes sjældent, fordi de er virksomhedsspecifikke og/eller sjældent omsættes. Selvom de enkelte aktivers markedsværdi er kendt, vil det fortsat være vanskeligt at finde et sandt udtryk for værdierne af virksomhedens kapital. Bestemmelsen af egen- og fremmedkapitalens værdi inddrager forventninger om virksomhedens fremtidige økonomiske aktiviteter, herunder konkursrisiko, human capital og immaterielle aktiver, således at værdien af fremmed- og egenkapital under ét ikke svarer til summen af enkeltaktivernes værdi.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.