Kvantitetsteorien, økonomisk teori om sammenhængen mellem pengemængdens størrelse og prisniveauet i et samfund. Teorien indebærer, at en stigning i pengemængden på langt sigt vil føre til en tilsvarende stigning i prisniveauet, mens produktion og beskæftigelse vil forblive uændrede; den er en af de ældste og mest omdiskuterede forestillinger inden for økonomisk teori.

De ældste formuleringer af teorien stammer fra 1600-t., men i 1911 formulerede Irving Fisher følgende ligning: MV=PT, hvori M er pengemængden, V er en konstant, omløbshastigheden, der viser, hvor hurtigt pengemængden bevæger sig, mens P og T er hhv. prisniveau og produktion. Fisher underkastede kvantitetsteorien statistisk afprøvning og gav anvisninger på, hvordan udsving i P kunne undgås.

Der er rettet to former for kritik mod kvantitetsteorien. Den ene rejser tvivl om, at en ændring i M skulle kunne føre til en stigning i P, den anden, at T på længere sigt skulle være konstant. I udviklingen af kvantitetsteorien forklares prisstigningerne ved, at et forøget pengeudbud fører til reale pengebeholdninger (M/P), der er større end ønsket. Man nedbringer sin pengebeholdning ved at efterspørge flere varer, hvilket får priserne til at stige. Efterspørgslen retter sig tillige mod finansielle fordringer, hvilket får renten til at falde, så investeringer og forbrug øges; i denne formulering af kvantitetsteorien bliver V på kort sigt en funktion af renten.

Om produktionen selv finder tilbage til et ligevægtsniveau (svarende til fuld udnyttelse af resurserne), har været det centrale tema i 1900-t.s makroøkonomiske debat. For tidlige bidragydere, blandt disse Fisher, var det en selvfølge. Keynes var så uenig heri, at han helt forkastede kvantitetsteorien til fordel for en model, hvor T er variabel. Milton Friedman har forfinet teorien og suppleret den med en model for produktionens tilpasning hen imod ligevægtsniveauet. En række moderne makroøkonomer, bl.a. Robert Lucas, er gået videre og har udviklet modeller, hvor tilpasningen sker øjeblikkeligt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig