En multiplikator er indenfor økonomi en faktor, som måler, hvor meget en afhængig (også kaldet endogen) variabel ændrer sig som følge af en ændring i en uafhængig (også kaldet eksogen) variabel. De nok kendteste anvendelser er indenfor finanspolitikken, men multiplikatorer bruges også i andre forbindelser.
I et sammenhængende økonomisk system vil en størrelse som fx BNP ofte blive påvirket ad flere forskellige kanaler, når der sker en udefrakommende ændring. Multiplikatoren sammenfatter summen af disse ændringer i et enkelt udtryk. En multiplikators specifikke størrelse vil afhænge af den konkrete økonomiske model eller sammenhæng, den optræder i.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.