Grundskyld er en dansk kommunal ejendomsskat på værdien af alle jordarealer. Den blev indført i 1924 og var inspireret af georgistiske ideer om jordrentebeskatning.
Skattesatsen kaldes grundskyldspromillen og varierer fra kommune til kommune. Produktionsjord, dvs. jord som er anvendt i land- og skovbrug, beskattes med en særskilt og typisk lavere skattesats.
Som udgangspunkt betales der grundskyld af al jord, uanset om jorden anvendes til bolig, landbrug, skovbrug eller anden erhvervsvirksomhed, hvortil også regnes udlejningsboliger, eller ejerboliger. Visse former for grunde er dog fritaget for grundskyld. Det gælder eksempelvis offentligt ejede ejendomme, hvor der i stedet kan betales dækningsafgift, samt fredede ejendomme.
Grundværdien, der betales skat af, fastsættes ved regelmæssige ejendomsvurderinger. Princippet i disse er, at grundværdien skal beregnes som markedsværdien af grunden i ubebygget stand under den forudsætning, at grunden udnyttes bedst muligt i økonomisk forstand. Arealer, der anvendes til landbrug eller skovdrift (produktionsjord), værdisættes lempeligere efter den såkaldte bondegårdsregel, der indebærer en vurdering på omkring en tredjedel af jordens reelle markedsværdi.
Grundskyld blev indført i Danmark med virkning fra 1924 og var inspireret af georgismen, som var indflydelsesrig i første halvdel af 1900-tallet. Den byggede på den amerikanske økonom Henry Georges tanker om, at det offentlige burde hente alle sine skatteindtægter fra beskatning af jord (såkaldt fuld grundskyld) i stedet for af arbejdskraft og kapital.
Retningslinjerne for opkrævning af grundskylden har skiftet over tid. Der har tidligere eksisteret både en statslig, en amtslig og en kommunal grundskyld. I dag er kun den sidstnævnte tilbage. Ligeledes var der 1926-1965 en særlig grundstigningsskyld. Som navnet antyder, blev den ikke pålagt den samlede værdi af jorden, men stigningen heri over tid. Siden 1996 er landbrugsjord mv. blevet beskattet med en skattesats, der er lavere end grundskyldspromillen for anden erhvervsvirksomhed og boliger.
Efter en reform af ejendomsbeskatningen er der fra 2024 indført både nye ejendomsvurderinger og nye grundskyldspromiller. Grundværdierne er i gennemsnit betydelig højere end de tidligere, både fordi disse var adskillige år gamle, og grundpriser generelt stiger over tid, og fordi de tidligere grundvurderinger i en del tilfælde var undervurderede allerede på vurderingstidspunktet.
Da et hovedprincip i reformen med virkning fra 2024 er, at hver kommune skal få det samme samlede provenu i grundskyld som før reformen, er grundskyldspromillerne blevet nedsat svarende til stigningen i vurderingerne i hver kommune. Mens den gennemsnitlige grundskyldspromille i Danmark var 27 i 2023, er den i 2024 nedsat til omtrent en fjerdedel heraf, nemlig 7,4. Promillen er blevet fastsat for hver kommune for sig. I Frederiksberg Kommune er grundskyldspromillen lavest (3,3), mens den er højest i Varde Kommune (17,7).
Da grundskylden kun betales af 80 procent af vurderingen, er den effektive skattepromille 20 procent lavere end de nævnte officielle tal. Skatterabatten på 20 procent skyldes, at man vil tage højde for, at ejendomsvurderingen kan være præget af nogen usikkerhed. Rabatten er et forsøg på at lade denne usikkerhed komme grundejeren til gode. For produktionsjord pålægges grundskyldspromillen dog hele den officielle ejendomsvurdering.
Grundskylden er et eksempel på jordrentebeskatning: Den beskatter den såkaldte jordrente, dvs. det afkast, som ejerskabet af et jordareal giver adgang til. Set med samfundsøkonomiske briller har sådanne jordskatter nogle attraktive egenskaber i forhold til andre skatter, fx indkomstskat. De medfører nemlig ikke nogen økonomisk forvridning (dødvægtstab) på samme måde som eksempelvis indkomstskatter, fordi det samlede jordareal er en konstant størrelse og derfor ikke påvirkes af beskatningen.
Normalt forventes det, at ændringer i grundskylden bliver nedvæltet i salgsværdien af grunden. Det indebærer, at fremtidige købere reelt ikke vil blive beskattet. De skal ganske vist formelt betale den årlige grundskyld, men vil blive kompenseret ved, at de til gengæld kan købe grunden tilsvarende billigere.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.