Social choice-teori, (eng., 2. led choice 'valg'), teoriretning, som beskæftiger sig med analyse og konstruktion af beslutningsregler for et fællesskab med henblik på at afspejle medlemmernes vurderinger heraf på passende måde.

Som særskilt teoretisk retning blev social choice indledt med K.J. Arrows banebrydende værk Social Choice and Individual Values (1951). Med udgangspunkt i hidtidige arbejder om økonomisk velfærdsteori, hvori det var blevet forsøgt at udlede en samlet præferencefunktion for samfundet, baseret på individernes nytter, formulerede Arrow det generelle problem om sammenlægning af præferencer: Der søges en forskrift, som til enhver tænkelig konfiguration eller profil af individuelle præferencer (dvs. holdninger) til et givet antal muligheder lader svare en bestemt præferenceordning, der kan opfattes som samfundets. For at problemet skal være meningsfyldt, lægges nogle mindstekrav på denne forskrift. Arrow viste, at der i sådanne tilfælde altid vil være en af borgernes præferencer, der er diktatorisk, dvs. som er lig med samfundets. Dette resultat, senere kendt som Arrows umulighedssætning, viser, at der er snævre grænser for, i hvor høj grad man på acceptabel måde kan udlede en samfundsmæssig ordning af individuelle holdninger.

Teorien om social choice kommer dermed til at handle om muligheden for at konstruere beslutningsregler, der i rimelig grad afspejler individernes ønsker, idet man giver afkald på at opstille en fuld rangordning for samfundet. På dette område er hovedresultatet ligeledes ret nedslående. Det blev vist i 1973 af Allan Gibbard (f. 1942) og i 1975 af Mark Satterthwaite (f. 1945), at hvis en beslutningsregel ikke kan manipuleres, dvs. hvis der ikke ved nogen profil er et individ, som ville blive bedre stillet af at oplyse en anden præferenceordning end sin sande, så er beslutningsreglen diktatorisk.

Når alle regler kan manipuleres, må den videre analyse nødvendigvis behandle regler, der nok kan manipuleres, men hvor individernes manipulation i egen interesse alligevel fører til et acceptabelt resultat. Hvis det videre antages, at de budskaber, som individerne sender af sted, ikke nødvendigvis er deres præferenceordning, men kan være andre typer af oplysninger, er rammerne sat for studiet af implementering af beslutningsregler. I stedet for at søge en regel, som ikke kan misbruges (en sådan findes ikke), søges en regel, som kan implementeres i passende (spilteoretisk) ligevægt. Karakteriseringen af sådanne regler har været det vigtigste resultat af aktiviteten inden for social choice i slutningen af 1900-t.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig