I løbet af 1960’erne blev den keynesianske teori udsat fra kritik fra flere sider, ikke mindst fra økonomen Milton Friedman og hans tilhængere, monetaristerne. Friedman kritiserede især de keynesianske tanker på tre punkter: For det første mente han, at centralbankernes pengepolitik via dennes påvirkning af renteniveauet var et bedre middel til at stabilisere den samlede efterspørgsel og dermed konjunkturerne end finanspolitik.
For det andet tog han afstand fra Phillipskurven i dens oprindelige form. Han mente, at der på længere sigt er et ligevægtsniveau for arbejdsløsheden, der er bestemt af nogle grundlæggende strukturer på arbejdsmarkedet. Ifølge denne teori vil en arbejdsløshed, der er lavere end denne strukturelle ledighed, medføre en stigende (og ikke blot høj) inflation, og skal inflationen ned, må økonomien i en periode have højere arbejdsløshed end den strukturelle. Teorien forudsagde, at den keynesianske stabiliseringspolitik vil give inflationsproblemer på lidt længere sigt, hvis man konstant søger at holde beskæftigelsen på et niveau, der er højere end det strukturelle. Dermed afviste den, at finanspolitik varigt kan stimulere beskæftigelsen, og satte større fokus på det mellemlange sigt og perspektiverne i strukturpolitik.
Endelig argumenterede Friedman for, at der er så store praktiske problemer med at føre stabiliseringspolitik på rette tid og i rette omfang, at det er bedre at lade være. Økonomisk politik burde efter hans mening styres af simple tommelfingerregler og koncentrere sig om at holde inflationen nede.
Blandt nutidens makroøkonomer er der udbredt konsensus om, at både penge- og finanspolitik kan påvirke økonomien og dermed potentielt stabilisere konjunkturerne. Med hensyn til det andet punkt har eftertiden givet Friedman ret i, at der ikke i det lange løb er nogen afvejning mellem ledighed og inflation, men at der findes et strukturelt niveau for arbejdsløsheden. Hvad det tredje punkt angår, er meningerne hos økonomiske forskere fortsat delte i dag.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.