fysiokrater

Deres idéer kan ses som en reaktion på den merkantilistiske politik, som var blevet ført siden 1600-tallet, og som indebar, at staten søgte at fremme byerhvervene, især industrien, ved dannelse af offentlige monopoler og ved indgreb i udenrigshandelen. En sådan politik var efter fysiokraternes mening både i strid med individets naturlige ret til frihed og til skade for økonomien. Ved at forbinde naturretlig teori med talmæssige økonomiske analyser søgte de at vise fordelene ved fri konkurrence uden statsindgreb.

Analyserne tog udgangspunkt i fysiokraternes særlige opfattelse af landbrug (og anden primær produktion) som det eneste erhverv, der netto kunne forøge rigdommen, idet al anden produktion som handel og industri blot bestod i omdannelse af det allerede skabte. Kun i landbruget fremkom et fysisk måleligt nettoprodukt, som fysiokraterne anså for kilde til al anden rigdom i samfundet. En politik som den merkantilistiske, der fremmede byerhverv på landbrugets bekostning, var derfor til skade for velstanden. Fri konkurrence ville udslette byerhvervenes monopolindtægter og opmuntre til investeringer i landbruget, hvilket kunne øge nettoproduktet og dermed den egentlige velstand. François Quesnay søgte som den første at give en talmæssig beskrivelse af økonomien som et kredsløb af penge- og varestrømme mellem land og by for derved at vise, hvordan nettoprodukt og indkomstdannelse i landbruget forplanter sig til andre sektorer i samfundet. På den måde viste han landbrugets centrale rolle i økonomien og den frie konkurrences betydning.

Fysiokraterne betegnede sig selv som "les économistes", og de beskæftigede sig netop med de problemer, der siden har været et kerneområde for økonomisk videnskab. Adam Smith besøgte Paris i 1760'erne og modtog afgørende impulser fra fysiokraterne til sit banebrydende arbejde om nationernes velstand fra 1776. Heri videreførte han idéerne om fri konkurrence, men måtte dog tage afstand fra fysiokraternes opfattelse af landbrugserhvervet som det eneste produktive, og han overtog heller ikke deres tanke om at lade alle tidens komplicerede beskatningsformer afløse af en direkte beskatning af landbrugets nettoprodukt, der opkrævedes hos jordejerne. Henry Georges idé om grundværdibeskatning som eneste skat, der fremkom ca. 100 år senere, var udviklet uafhængigt af fysiokratisk indflydelse.

De fysiokratiske idéer kulminerede i perioden 1750-90 og fik en vis udbredelse i det øvrige Europa, men uddøde efter Den Franske Revolution. Selvom fysiokraternes teorier er uden betydning i dag, afspejles deres grundholdning om, at al rigdom i sidste ende skyldes naturen, i moderne discipliner, der beskæftiger sig med miljø- og resurseøkonomi.

• merkantilisme
• klassisk økonomisk teori
• François Quesnay

• naturret