Siden uafhængigheden 1991 har Kroatiens regering søgt at privatisere og omstrukturere den socialistiske økonomi, men den økonomiske udvikling blev stærkt præget af krigen mod Serbien og krigen i Bosnien-Hercegovina.

Kroatien finansierede sine krigsudgifter gennem udstedelse af sedler og mønt, hvilket førte til en genopblussen af den hyperinflation, som havde præget Jugoslavien i slutningen af 1980'erne.

I 1993 iværksatte regeringen med støtte fra Den Internationale Valutafond, IMF, et stabiliseringsprogram, som bl.a. tilstræbte at bremse inflationen gennem en stram økonomisk politik og vha. restruktureringer skabe grundlag for et markedsbaseret opsving.

En privatiseringsfond oprettedes samme år med det formål at forestå omstruktureringen af de tidligere statsejede virksomheder og effektivisere det privatiseringsprogram, som var iværksat to år tidligere. I 1994 blev endnu et stabiliseringsprogram søsat, denne gang med det formål at restrukturere banksektoren og de tabsgivende virksomheder.

Stabiliseringspolitikken har været succesfuld. Økonomien har således været i vækst siden 1994, fra 2000 med årlige vækstrater omkring 4%. De offentlige budgetter kom i balance, inflationen stabiliseredes på et lavt niveau, og der blev skabt betydelig tillid til valutaen, kuna, som i maj 1994 erstattede overgangsvalutaen, kroatiske dinarer. Imidlertid har et vedvarende handelsunderskud og låntagning til opbygning af infrastrukturen medført en forøgelse af udlandsgælden til ca. 90% af BNP (2005).

Siden 2000 har turistbesøget været i fremgang, men privatiseringsprogrammet og IMF's krav om offentlige besparelser har vedligeholdt den høje ledighed på ca. 17%. Samtidig er der opstået et offentligt underskud (5% i 2005). Kroatien blev medlem af WTO i 2000 og i 2004 godkendt som EU-ansøgerland; optagelsesforhandlingerne indledtes året efter.

I 2005 var Tyskland og Italien Kroatiens vigtigste handelspartnere. Danmarks eksport til Kroatien var i 2005 på 781 mio. kr., mens importen derfra udgjorde 131 mio. kr.

1.1.2023 indtådte Kroatien i eurozonen, hvorved den hidtidige møntfod kuna blev erstattet med euro.

Læs mere om Kroatien.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig