Holland - økonomi, Holland er et velstående land med en lille, åben økonomi, hvori både værdien af importen og værdien af eksporten udgør over 50% af BNP. Landet har derfor en stor interesse i tætte økonomiske og politiske relationer til omverdenen. Holland var i 1951 medstifter af forløberen for EU, Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, og landet har siden 1960 været i økonomisk union med Belgien og Luxembourg via Beneluxtraktaten, men har ikke deltaget i den møntunion, som de to andre lande er knyttet sammen i.

Derimod har Holland deltaget i alle større europæiske valutaaftaler siden 2. Verdenskrig og var bl.a. med til at stifte Det Europæiske Monetære System, EMSen, i 1979. Valutakurspolitikken har været rettet mod at lade gylden følge D-mark tæt. Det har kunnet lade sig gøre, fordi Holland traditionelt har haft et stort overskud på betalingsbalancen, og fordi den hollandske centralbank meget nøje fulgte den tyske pengepolitik. Efter EMS-krisen i 1993 lykkedes det således Holland som det eneste land at bevare det snævre udsvingsbånd over for D-mark.

Holland har et højtudviklet socialt velfærdssystem og et af verdens højeste skattetryk. De offentlige indtægter og udgifter udgør hver især ca. 50% af BNP; på udgiftssiden lægger især overførselsindkomster beslag på store resurser.

Fra midten af 1970'erne forekom der underskud på de offentlige budgetter, og Holland oplevede i begyndelsen af 1980'erne en periode med store og stigende budgetunderskud, som betød en markant stigning i den offentlige gældsætning. Selvom finanspolitikken siden jævnlig er blevet strammet, er det ikke lykkedes at bringe balance i de offentlige budgetter. I de fleste år siden 1990'erne har underskuddet været på lidt over 3% af BNP med stigende gæld til følge; det rettedes op 2000-01, men nåede igen i 2003 over EU's loft på 3%. Mulighederne for at gennemføre finanspolitiske stramninger og radikalt reformere samfundsstrukturen hæmmes i udstrakt grad af Hollands tradition for at tilstræbe bred politisk konsensus; alligevel indførte regeringen i denne situation skattestigninger og sociale besparelser, der udløste brede protester.

Siden krisen i 1970'erne har Holland oplevet en lang periode af økonomisk fremgang, men fra omkring 2000 indtraf en vis afmatning , som er afløst af nogen fremgang (2006). Arbejdsstyrken er ca. 7,5 mio. med blot 2% i landbrug og mindre end 20% i industri (2005). Ledigheden (6,5% i 2006) er pga. den særlige situation på arbejdsmarkedet mere problematisk, end tallene antyder. En høj, men dog faldende, andel af alle stillinger besættes med deltidsansatte, især kvinder, hvis erhvervsfrekvens er steget kraftigt siden begyndelsen af 1980'erne, samtidig med at en stor del af befolkningen gennem førtidspensionering, erklæring om uarbejdsdygtighed, deltagelse i jobtilbudsordninger o.l. er trukket ud af arbejdsstyrken. Tages der højde for disse forhold i et bredere ledighedsbegreb, var arbejdsløsheden langt højere.

I 1999 indtrådte Holland i ØMUen, og i 2002 blev gylden udskiftet med euro.

Hollands vigtigste handelspartnere er EU-landene Tyskland, Belgien, UK og Frankrig som sammen tegner sig for hhv. 55 og 40 % af eks- og importen (2006). Danmarks eksport til Holland var i 2006 på 26,2 mia. kr., mens importen derfra udgjorde 31,8 mia. kr. Blandt de vigtigste danske eksportvarer var olie, gas, fisk og maskiner til industrien; importen bestod bl.a. af kontormaskiner, køretøjer, frugt og grønt samt plast.

Læs mere om Holland.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig