Cantillon skrev sit eneste værk Essai sur la nature du commerce en général i 1730, men det udkom langt senere på grund af den franske censur. Værkets udgangspunkt er den tids fysiokratiske opfattelse: en stats rigdom bestemmes af landbrugets evne til at brødføde befolkningen. Cantillon viste dette i en simpel kredsløbsmodel, der anskueliggjorde sammenhængene mellem økonomiens delsektorer.
Landbrugets betydning ses også af Cantillons værditeori. I overensstemmelse med samtidige økonomer anså han en vares værdi som bestemt af mængderne af arbejde og af landbrugsvarer, der bruges ved dens produktion. Han gik imidlertid et skridt videre og påpegede, at også brugen af arbejdskraft kunne reduceres til den landbrugsproduktion, der benyttes til at brødføde arbejderen.
Cantillon er mest kendt for sin pengeteori. Som andre økonomer frem til 1900-tallet mente han, at en stigning i mængden af ædelmetaller pengemængden vil medføre en tilsvarende stigning i prisniveau. Cantillon forklarede ved hjælp af sin model, hvordan påvirkningen foregår via ændringer i renter og forventninger, den såkaldte Cantillon-effekt. Han når frem til det resultat, at beskæftigelsen øges, inden inflationen sætter ind.
Ved at ræsonnere inden for rammerne af en konkret model bidrog Cantillon betydeligt til udviklingen af en økonomisk videnskabelig metode, og med sin pengeteori foregreb han moderne økonomisk teori.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.