J.A. Hobson var en britisk økonom. Han er i dag mest kendt for sit arbejde om imperialisme samt for sin kritik af den samtidige gængse økonomiske teori, som argumenterede for en liberal laissez faire-politik.
J.A. Hobson
Faktaboks
John Atkinson Hobson
- Født
- 6. juli 1858
- Død
- 1. april 1940
Baggrund og karriere
Hobson var uddannet ved Oxford og fik her tilknytning til kredsen omkring Fabian Society og de senere grundlæggere af London School of Economics. Den ligefremme stil i hans værker bragte ham på kant med det akademiske miljø af økonomer. Han opnåede aldrig akademisk ansættelse, men måtte leve af egne midler.
Arbejder
Blandt Hobsons betydelige arbejder kan nævnes The Physiology of Industry (1889 sammen med A.F. Mummery) og The Industrial System (1909). Han påpegede her uretfærdigheder i indkomstfordelingen, og at markedspriserne ikke, som man troede, reflekterede varernes samfundsmæssige værdi. Videre argumenterede han for, at der i en markedsøkonomi altid vil være en kronisk tendens til underforbrug, og at dette vil skabe arbejdsløshed. Hobsons tanker om arbejdsløshedsskabende underforbrug blev anset for en misforståelse, indtil J.M. Keynes i 1936 rehabiliterede ham i sin General Theory.
Hobson blev som korrespondent for avisen Manchester Guardian vidne til Boerkrigen i Sydafrika, og erfaringerne derfra var en af inspirationskilderne til hans hovedværk Imperialism (1902), hvor den grundlæggende årsag til imperialistisk ekspansion er ønsket om nye markeder og investeringsmuligheder. Hobsons arbejder havde stor indflydelse på senere imperialismeteoretikere.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.