Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kapitallogik

Oprindelig forfatter Thing Seneste forfatter Redaktionen

kapitallogik, retning inden for marxismen, som især tog sit udgangspunkt i Marx' hovedværk Kapitalen (1867-94). Den logik i udviklingen fra vare til penge til kapital, som Marx heri fremlægger, bliver ifølge kapitallogikerne i stigende grad bestemmende for bevidstheden, politiske og juridiske forhold og strukturer, foruden at det får videnskabsteoretiske og metodologiske implikationer. De forhold, at arbejdskraften gøres til en vare, og at vareformen dominerer totalt, bliver ifølge kapitallogikken helt afgørende for de moderne kapitalistiske samfunds funktion og for kapitalismens styrke til at brede sig over hele verden. Udviklingen af den kapitallogiske skole var især udbredt i 1970'erne og 1980'erne i Tyskland og Danmark.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Morten Thing: kapitallogik i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. juli 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=103973