Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

matematisk sociologi

Oprindelig forfatter ABSoe Seneste forfatter Redaktionen

matematisk sociologi, sociologisk teoridannelse baseret på matematiske modeller. Nytten af en matematisk tilgang blev fremhævet i Introduction to Mathematical Sociology (1964) af James S. Coleman, hvori der gives en lang række eksempler på stokastiske modeller for sociale processer. Blandt andre vigtige bidrag til matematisk sociologi kan nævnes Harrison C. Whites modeller for netværk og for mobilitetsprocesser i og mellem organisationer, beskrevet i Chains of Opportunity (1970).

Vigtige anvendelsesområder for matematiske modeller er analysen af sociale netværk, af vækst og forandringsprocesser, af social mobilitet og karriereprocesser og af rationel adfærd, ofte inspireret af mikroøkonomisk teori.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Aage B. Sørensen: matematisk sociologi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. januar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=122866