• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kvalitative metoder

Oprindelig forfatter LBoK Seneste forfatter Redaktionen

kvalitative metoder, fællesbetegnelse for en række videnskabelige undersøgelsesmetoder, der tages i anvendelse, når forskeren ønsker at undersøge en række forhold, som er vanskelige at iagttage og måle. Undersøgeren betragter oftest ikke sit forskningsfelt som en genstand, et objekt, men derimod som subjekt eller subjekter. Herved opstår en kommunikationsproces mellem forsker og undersøgelsessubjekt.

Kvalitative metoder vægter indlevelse og forståelse mere end de kvantitative metoders vægtning af numeriske talværdier. De kan bruges fx i en undersøgelse af magtrelationer i en statslig organisation eller virksomhedskultur, dvs. forhold, som består af en unik kombination af fænomener, som ikke umiddelbart kan måles og derefter kvantificeres.

En af de kvalitative metoder er deltagerobservation, hvor forskeren deltager i de sociale aktiviteter, der indgår i selve undersøgelsen. Et andet eksempel på kvalitativ metode er interview af respondenter.

Annonce

Et eksempel på deltagerobservation er den amerikanske sociolog Erving Goffmans studie af relationerne mellem patienter og medarbejdere på et psykiatrisk hospital fra 1950'erne. Goffman opholdt sig på hospitalet et helt år. I Danmark har bl.a. etnologen Thomas Højrup anvendt dybdegående kvalitative interview til studier af livsformer.

Se også Sociologiske undersøgelsesmetoder i artiklen sociologi og klinisk forskning.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars Bo Kaspersen: kvalitative metoder i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=112588