Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Talcott Parsons

Oprindelig forfatter HeiAn Seneste forfatter Redaktionen

Talcott Parsons i arbejdsværelset på Harvard University i hans seneste år. Hans vidtspændende sociologiske skrifter anses for svært tilgængelige, men han bidrog alligevel til at overføre faget til det praktiske liv og offentligheden, bl.a. som rådgiver for politikere og myndigheder og som debattør. Han opnåede at blive beskyldt for både kommunistsympatier (i 1950'erne) og konservatisme (i 1960' erne).

Talcott Parsons i arbejdsværelset på Harvard University i hans seneste år. Hans vidtspændende sociologiske skrifter anses for svært tilgængelige, men han bidrog alligevel til at overføre faget til det praktiske liv og offentligheden, bl.a. som rådgiver for politikere og myndigheder og som debattør. Han opnåede at blive beskyldt for både kommunistsympatier (i 1950'erne) og konservatisme (i 1960' erne).

Talcott Parsons, 1902-1979, amerikansk sociolog og en af hovedfigurerne i 1900-t.s sociologi. Hans væsentligste indsats bestod i opbygning af generelle teorier om social handling og om sociale systemer. Efter sin uddannelse ved Amherst College i USA og efterfølgende studier i klassisk sociologi, filosofi, antropologi og økonomisk teori 1924-27 ved London School of Economics og ved universitetet i Heidelberg virkede Parsons ved Harvard University 1927-73, hvor han bl.a. var leder af et tværfagligt institut for sociale relationer 1946-56.

Parsons er især kendt som en af hovedeksponenterne for den strukturfunktionalistiske teoridannelse i moderne sociologi (se funktionalisme). Parsons' mål var at udvikle en voluntaristisk handlingsteori, dvs. en teori, hvor handlinger ses som resultater af frie valg. I et hovedværk fra 1937, The Structure of Social Action, argumenterede han for, at sociale normer, baseret på fælles værdisæt, nødvendigvis må indgå i en forklaring af menneskers handlinger, når man samtidig skal kunne forklare, hvordan der kan dannes en relativt stabil social orden. Han formulerede heri en abstrakt og generel model, hvor handlinger forstås som valg mellem mål og midler, der er betinget dels af den materielle omverdens begrænsninger og muligheder, dels af normer i den sociale omverden. Bl.a. i bogen The Social System (1951) beskæftigede Parsons sig med studiet af de større sociale sammenhænge og udfoldede vidtspændende teorier om handlingssystemer og sociale systemer. Ifølge Parsons forstås normer som sæt af gensidige handlingsforventninger, der er understøttet af værdier; de indlejres i individernes personligheder gennem socialisering og stabiliseres gennem social kontrol. Til forklaring af personlighedsdannelsen anvendte han især Sigmund Freuds psykoanalytiske teori. Han mente, at normer sammenføjes i roller, fx forældreroller, og i sociale institutioner, fx familien. Teorien rummer dernæst antagelser om, hvilke funktioner der må varetages, for at sociale systemer kan overleve og udvikles. Der opstilles fire grundlæggende funktioner: vedligeholdelse af de kulturelle værdier, integration, målopnåelse og tilpasning til omverdenen. Det overordnede styrende lag er mønstret af kulturelle værdier, dvs. de etiske, kognitive og æstetiske værdier, som er indlejret i religion, moral, videnskab og kunst (se mønstervariable).

Parsons' teorier er blevet kritiseret for at lægge for stor vægt på værdikonsensus og stabilitet og for at savne empirisk forankring. De mistede indflydelse fra slutningen af 1960'erne, men har været en væsentlig inspirationskilde for flere senere sociologiske teorier, bl.a. hos så forskellige sociologer som Jürgen Habermas og Niklas Luhmann.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Heine Andersen: Talcott Parsons i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=139049