Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Agnes Heller

Oprindelig forfatter BB-J Seneste forfatter Redaktionen

Agnes Heller, Ágnes Heller, f. 1929, ungarsk socialfilosof tilhørende den såkaldte Budapestskole, der var kritisk over for det sovjetmarxistiske system. Med en fænomenologisk tilgang analyserede Agnes Heller, hvordan hverdagslivet kunne forandres i en humanistisk, demokratisk og socialistisk retning. Holdninger og moral samt ændringer i hverdagslivet opfattede hun som forudsætninger for enhver samfundsmæssig forandring. Hendes kritiske publikationer resulterede i et udgivelsesforbud i ti år, og først efter vestligt pres fik hun tilladelse til at forlade Ungarn sammen med den øvrige Budapestskole i 1977.

Agnes Heller har i en årrække været leder af New School for Social Research i New York. Hun modtog Sonningprisen i 2006.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birte Bech-Jørgensen: Agnes Heller i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=90250