• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

konsumption

Oprindelige forfattere BKil og LBoK Seneste forfatter Redaktionen

konsumption, proces, hvor varer og tjenesteydelser anvendes til at tilfredsstille økonomiske behov, eller hvor genstande bruges, forbruges eller fortæres. Inden for sociologien ses konsumption ligeledes som produktion; fx indebærer forbrug af varer og tjenesteydelser ifølge bl.a. den britiske sociolog A. Giddens en produktion og reproduktion af livsstil og identitet.

Ordet konsumption kommer af latin consumptio 'forbrug', se konsum.

Hverdagslivet er for en større andel af befolkningerne efter 2. Verdenskrig blevet "æstetiseret", hvilket har medført en øget interesse for at fremstille et image og skabe en livsstil. Begge elementer indebærer køb og brug af varer og tjenesteydelser. Forbrug anvendes ofte til at markere en særlig social position og udtrykker differentiering af status. Dette forstærkes yderligere af en udvikling, hvor flere og flere varer og ydelser inklusive aspekter af vores drømme og oplevelser bliver gjort til varer (samfundet kommodificeres). Alt udbydes til salg. Markedet udstrækkes til alle livssfærer. At gå på indkøb bliver en fritidsaktivitet. Endvidere er konsumption et vigtigt element i skabelsen af og udfoldelsen af vores lyster, glæder og drømme. Konsumption er dermed ikke blot et spørgsmål om at tilfredsstille behov, men også om at udleve dagdrømme. Se også forbruger.

Kulturforskning

Kulturforskningen opdeler konsumption efter den kritik, man i forskellige tider har rettet mod den almene befolknings konsum. Tidligt fordømte den kristne kirke ødselhed og overforbrug i forbindelse med fester, dragt og bolig. Synspunktet var, at konsum var i modstrid med Guds fordring om fromhed og askese.

Annonce

I Danmark søgte statsmagten i 1500-, 1600- og 1700-t. ved lov at gribe ind over for overdrevent forbrug, der ofte var af modebetinget art hos adel, borgerskab og bønder, fx med forbud mod luksus ved begravelser og fester, restriktioner mod overdådig påklædning, luksusafgifter osv. Med 1600- og 1700-t.s økonomiske filosofi, merkantilismen, kritiseredes konsumption som mangel på rationel borgerdyd, navnlig sparsommelighed i forhold til økonomisk driftighed. Omkring 1880 begyndte lægevidenskaben at kritisere kostforhold, manglende hygiejne og kvinders korsetmode.

Fra 1960'erne har forbrugerbevægelsen kritiseret konsum ud fra betragtninger om varers pris og kvalitet, sidenhen også om deres økologiske bæredygtighed.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjarne Kildegaard, Lars Bo Kaspersen: konsumption i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=109518