Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

industrisamfund

Oprindelig forfatter JoSu Seneste forfatter Redaktionen

Industrisamfund. Med industrisamfundets udvikling fulgte urbaniseringen og et omfattende spekulationsbyggeri med små udlejningsboliger til byernes hastigt voksende arbejderklasse. Disse ejendomme, her en baggård i Dronningensgade, København, fotograferet i 1951, blev opført med henblik på at placere flest mulige boliger på byggegrunden uden hensyn til de medfølgende ringe sociale forhold.

Industrisamfund. Med industrisamfundets udvikling fulgte urbaniseringen og et omfattende spekulationsbyggeri med små udlejningsboliger til byernes hastigt voksende arbejderklasse. Disse ejendomme, her en baggård i Dronningensgade, København, fotograferet i 1951, blev opført med henblik på at placere flest mulige boliger på byggegrunden uden hensyn til de medfølgende ringe sociale forhold.

industrisamfund, samfundsform, der opstod i 1800-t. som følge af udbredelsen af den industrielle produktionsform. Industrialiseringen medførte helt andre arbejds- og erhvervsforhold end i det tidligere bonde- og feudalsamfund igennem udbredelsen af lønarbejde, standardiseret masseproduktion i fabrikker, urbanisering og øget mobilitet af arbejdskraften. Arbejdet blev mere disciplineret, og arbejdstiden fast. Samfundet blev præget af arbejdsdeling; industrierhvervene blev stadig flere og mere specialiserede, og arbejdsopgaverne blev også mere opsplittede og ofte rutineprægede. Bureaukrati og fordisme blev de dominerende organisationsformer, og de nye organisationsformer og den teknologiske udvikling medførte en økonomiske vækst og materiel fremgang.

Med fremvæksten af industrisamfundet under den kapitalistiske produktionsmåde opstod også store økonomiske og sociale forskelle, hvor lønarbejderne i 1800-t. ofte levede i stor nød og elendighed. Bl.a. Karl Marx formulerede på den baggrund en omfattende kritik af denne samfundsform, som udviklede sig til et stærkt klassedelt samfund (se klasser). Sociologer, bl.a. Durkheim, Weber og Tönnies, analyserede omkring år 1900 industrisamfundet og kritiserede det for at skabe anomi samt opløsning af familien og andre fællesskaber.

Industrisamfundet har især igennem de sidste tiår af 1900-t. ændret karakter. Produktionen bliver fx i stigende grad præget af fleksibel specialisering, dvs. at varer produceres i standardmoduler, der kan kombineres individuelt til den enkelte kunde. Det har også medført mere fleksible organisationsformer. De økonomiske og sociale forskelle er ikke så store som i 1800-t. Fabriksarbejde er ikke længere den fremherskende arbejdsform; administrative og vidensmæssige opgaver dominerer sammen med manuelt servicearbejde. Eftersom service og viden er blevet vigtige elementer i produktionsprocessen, taler man om, at industrisamfundet er ved at blive afløst af en anden samfundstype, det postindustrielle samfund, et informationssamfund eller servicesamfund. Se også industri, industrialisering og ilande.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jon Sundbo: industrisamfund i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=97610