Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

elite

Oprindelige forfattere EJH og MNP Seneste forfatter Redaktionen

Elite. Forestillingen om en politisk elite kommer tydeligt til udtryk i sir James Guthries (1859-1930) billede Some Statesmen of the First World War. Krigstidens udenrigsminister, lord Balfour, dominerer billedets midte, helt til højre står lord Kitchener af Khartoum, helt til venstre Maharajaen af Bikaner; ved bordet ses bl.a. David Lloyd George og den unge Winston Churchill. Nike fra Samothrake, et af Louvres pragtstykker, danner baggrund. Maleriet er udført 1924-30 og findes på National Portrait Gallery, London.

Elite. Forestillingen om en politisk elite kommer tydeligt til udtryk i sir James Guthries (1859-1930) billede Some Statesmen of the First World War. Krigstidens udenrigsminister, lord Balfour, dominerer billedets midte, helt til højre står lord Kitchener af Khartoum, helt til venstre Maharajaen af Bikaner; ved bordet ses bl.a. David Lloyd George og den unge Winston Churchill. Nike fra Samothrake, et af Louvres pragtstykker, danner baggrund. Maleriet er udført 1924-30 og findes på National Portrait Gallery, London.

elite, det mindretal, der indtager toppositionerne inden for samfundets forskellige sektorer, herunder den økonomiske elite, den politiske elite, embedsmandseliten og den militære elite. Begrebet betegner tillige de bedst præsterende eller mest talentfulde inden for velafgrænsede grupper, fx elitesoldater og eliteforskere. Oprindelig også brugt om varer af udsøgt kvalitet.

Ordet kræft af fransk élite 'udvalg', af latin electus, af eligere 'udvælge'.

I samfundsvidenskaberne blev elite et kontroversielt begreb gennem introduktionen af eliteteorier, hvis hovedbudskab er, at moderne komplekse samfund uundgåeligt bliver opdelt i eliter, der altid er mindretalsgrupper, og det store flertal, masserne. Disse teorier kan fortolkes som argumenter imod folkestyre og for fåmandsvælde. Denne tolkning er baggrunden for to hovedtemaer i den sociologiske interesse for eliterne: I studier af de forskellige eliter i forskellige samfund arbejdes ud fra den synsvinkel, at eliter harmonerer bedre med folkestyret, hvis der er tale om konkurrerende eliter, end de eliter, der er så nært forbundne, at de tilsammen danner en dominerende magtelite. I studier af den sociale rekruttering til eliterne arbejdes ud fra den synsvinkel, at eksistensen af eliter kan være forenelig med et folkestyre, hvis tilgangen til eliterne er åben for alle talentfulde uanset sociale klassetilhørsforhold. Det er en af de måder, hvorpå sammensætningen af eliterne kan ændres, i eliteteorierne benævnt elitecirkulation, som også kan tage form af en total udskiftning af de etablerede eliter gennem en revolution.

Politisk elite

Et samfunds politiske elite kan siges at bestå af de individer, der besidder størst politisk indflydelse; betegnelsen den herskende klasse har været benyttet. Teorier om politiske eliters opkomst, adfærd og betydning blev først fremført af politologerne V. Pareto og G. Mosca og senere videreudviklet af bl.a. R. Michels og J.A. Schumpeter. I sin outrerede form hævder teorien, at der i ethvert samfund altid findes en elite, et mindretal, som er knyttet sammen, som er bevidst om sin status, som træffer de vigtigste politiske beslutninger i samfundet, og som derved også koncentrerer magten hos sig. Diskussionen om fænomenet bliver derved knyttet nært til debatten om politisk magt, demokrati og pluralisme. Identificering af politiske eliter beror på muligheden for at observere og måle magtfænomener.

Annonce

Frigjort fra den elitistiske ideologi er begrebet elite velegnet til at belyse træk også ved moderne samfund, herunder forekomst af uligheder i politisk status, repræsentation og indflydelse.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Jørgen Hansen, Mogens N. Pedersen: elite i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=69986