Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

bureaukrati

Oprindelige forfattere JoSu og TKnu Seneste forfatter Redaktionen

Bureaukrati. I Orson Welles' film Processen (1962) efter Franz Kafkas roman skildres hovedpersonen Joseph K.s møde med bureaukratiet som en vandring i en uendelig labyrint, det ikke er muligt at slippe ud af. Joseph K. spilles af Anthony Perkins.

Bureaukrati. I Orson Welles' film Processen (1962) efter Franz Kafkas roman skildres hovedpersonen Joseph K.s møde med bureaukratiet som en vandring i en uendelig labyrint, det ikke er muligt at slippe ud af. Joseph K. spilles af Anthony Perkins.

bureaukrati, organisationsform, der er kendetegnet ved hierarki og regelstyring.

Bureaukrati har været det industrielle samfunds grundlæggende organisationsform inden for administration, politisk organisation og i virksomheder.

Som organisationsform stammer bureaukratiet fra militæret. Den klassiske karakteristik af bureaukratiet og dets funktion blev givet af den tyske sociolog Max Weber.

Annonce

Ifølge Max Weber kendetegnes bureaukratiet af faste og specificerede arbejdsområder for hver ansat, af et klart over- og underordningsforhold mellem de enkelte ansatte samt af faste regler for, hvordan beslutninger træffes.

Ordet bureaukrati er dannet af bureau og -krati 'kontorvælde'.

Autoritetsstrukturen anerkendes af alle, og ledelsen bygger på udstedelse af skriftlige ordrer. De ansatte udvælges efter faglig dygtighed, hvorved nepotisme undgås, og ansættelse sker ofte på livstid. Lønnen stiger ved avancement i hierarkiet.

Max Weber anså den bureaukratiske organisationsform for et effektivt instrument til opnåelse af et givet mål, uden at de enkelte ansattes personlige interesser stod i vejen.

Bureaukratiet har været genstand for megen diskussion og kritik. Målet er ofte uklart, og der kan internt dannes magtgrupper, som bekæmper hinanden. Virksomheder og til dels offentlige organisationer har derfor bevæget sig væk fra den bureaukratiske model, selvom træk fra den stadig danner basis for opbygningen af moderne organisationer.

De negative sider ved bureaukratiske organisationer benævnes under ét bureaukratisme. Inden for organisationsteorien er det fremhævet, at for stor standardisering af arbejdsprocesserne fremmer konservatisme, fantasiløshed og en klyngen sig til indlærte procedurer. Strengt gennemført arbejdsdeling og specialisering modvirker fleksibilitet og fornemmelse for problemer uden for den enkeltes kompetenceområde.

De ansatte i et bureaukrati orienteres ikke altid om organisationens overordnede mål og holder sig derfor til de indlærte procedurer også i situationer, hvor disse ikke længere virker hensigtsmæssigt. Undertiden søges bureaukratismens værste vildskud afhjulpet gennem deregulering, dvs. sanering og forenkling af regelsættene.

Særlig problematisk er den bureaukratiske organisationsform ved kriser og chok, fordi de lange kommunikationslinjer fra bund til top giver risiko for et forsinket, dårligt struktureret og fordrejet beslutningsgrundlag for ledelsen. Den centraliserede ledelsesform indebærer endvidere, at ledelsen inden for et kort tidsrum kan blive tvunget til at tage stilling til mange store, komplekse problemer.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jon Sundbo, Tim Knudsen: bureaukrati i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=52349