• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

ægteskab

Oprindelig forfatter GJac Seneste forfatter Redaktionen

ægteskab, samlivsform, der er reguleret af love, regler, sædvaner og overbevisninger, og som foreskriver rettigheder og pligter mellem ægtefællerne; i visse samfund også mellem deres slægtninge.

Når ægteskabet omfatter to personer, er der tale om monogami; indgår en person ægteskab med mere end én person, udøver vedkommende bigami eller polygami, der i en del lande er tilladt. Den ofte forekommende praksis i det moderne samfund, at en person gifter sig igen efter en skilsmisse, benævnes serielt monogami.

I stort set alle samfund er giftermål mellem forældre og børn, børnebørn og andre direkte efterkommere forbudt. I middelalderens Europa forbød kanonisk ret ægteskab mellem beslægtede i op til syv led, dvs. med fælles tiptiptipoldefar eller -oldemor, og mellem "åndeligt beslægtede", dvs. mellem svogre og svigerinder. I dag gælder forbuddet nære slægtninge, dvs. efterkommere i lige linje. Ægteskab uden for egen nedstamningsgruppe kaldes eksogami, og ægteskab inden for egen gruppe endogami.

Annonce

Regler for, hvem man skal gifte sig med, fandtes bl.a. i ældre jødedom, hvor broderen til en afdød mand blev pålagt at gifte sig med den afdødes enke (levirat) af hensyn til mandslinjens fortsættelse og enkens forsørgelse.

Social status kan også spille en rolle; fx forbyder det indiske kastesystem generelt giftermål uden for egen kaste. I flere vestlige samfund forbød man tidligere tjenestefolk og håndværkssvende at gifte sig, hvis ikke de kunne brødføde en familie.

Alderen for, hvornår man må indgå ægteskab, varierer: I Etiopien er vielsesalderen for kvinder og mænd hhv. 15 og 18 år, i Kina 20 og 22 år; i Danmark er den 18 år for begge køn.

I en del folkeslag er børneægteskaber blevet anvendt som en social forsikring af børnene i tilfælde af, at et forældrepar ikke har kunnet forsøge deres børn.

Arrangeret ægteskab

Begrebet fik ny relevans i slutningen af 1900-t. i forbindelse med ægteskab arrangeret blandt muslimske indvandrere i Danmark i form af, at en herboende og dansk opvokset datter eller søn bortgiftes til en beslægtet eller bekendt families søn eller datter i hjemlandet. Læs videre om arrangeret ægteskab.

Kulturhistorie

Som fundament for familien er ægteskab en essentiel social institution i samfundet. For individet er ægteskab i flere kulturer forbundet med opnåelse af status som voksen. Læs videre om ægteskabets kulturhistorie.

Dansk ret

Ægteskab er en retligt anerkendt forbindelse mellem to personer, som indgås i bestemte former, og som staten giver sin autorisation og tillægger en række retsvirkninger. Læs videre om ægteskabets stilling inden for dansk ret.

Retshistorie

De middelalderlige danske love indeholder meget få regler om indgåelse af ægteskab. Det skyldes utvivlsomt, at kirken i tiden omkring 1200 havde gennemført, at ægteskabsindgåelse skulle ske efter kanonisk ret, og at sager herom skulle afgøres ved de kirkelige domstole. Læs videre om ægteskabet og retshistorien.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Grethe Jacobsen: ægteskab i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. april 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=184514