• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kommunalvalg

Oprindelig forfatter ABPa Seneste forfatter Redaktionen

kommunalvalg, i Danmark valg af medlemmer til kommunalbestyrelser. Valg af medlemmer til regionsrådene for de pr. 1.1.2007 oprettede regioner betegnes som regionale valg. Tidligere var kommunalvalg i Danmark en fælles betegnelse for valg af medlemmer til kommunalbestyrelser og amtsråd.

Ifølge den kommunale og regionale valglov skal valg til kommunalbestyrelser og regionsråd afholdes hvert fjerde år den tredje tirsdag i november valgåret (17.11.2009, 19.11.2013 osv.).

Antallet af medlemmer, der skal vælges i den enkelte kommune, fastsættes i kommunens styrelsesvedtægt og skal være et ulige tal mellem 9 og 31 for kommuner med under 20.000 indbyggere og et ulige tal mellem 19 og 31 for kommuner med over 20.000 indbyggere. Borgerrepræsentationen i København har dog 55 medlemmer. Antallet af medlemmer, der skal vælges i de enkelte regioner, er ved lov fastsat til 41.

Annonce

Ved kommunal- og regionalvalget i 2009 blev der valgt i alt 2468 medlemmer ud af 9049 opstillede til kommunalbestyrelserne og 205 medlemmer ud af 1103 opstillede til regionsrådene.

Valgret

Man kan afgive sin stemme til valg til kommunalbestyrelsen og regionsrådet, hvis man er fyldt 18 år, har fast bopæl i kommunen hhv. regionen og herudover enten har dansk indfødsret, er statsborger i et af de øvrige EU-lande, Island eller Norge eller uden afbrydelse har haft fast bopæl i riget i de sidste tre år forud for valgdagen. Den, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne (tidligere benævnt umyndiggjort), har dog ikke valgret.

Vælgerne optages på valglister og modtager valgkort på samme måde som ved folketingsvalg.

Valgbarhed

Valgbar til kommunalbestyrelsen og regionsrådet er enhver, der har valgret. Det gælder også for udenlandske statsborgere, der har valgret. Udenlandske statsborgere kan derfor vælges som medlemmer af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd, og de kan tillige vælges som borgmester eller formand for et regionsråd.

Den, der er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør vedkommende uværdig til at være medlem af kommunale og regionale råd, er dog ikke valgbar. Når der er gået tre år, i visse tilfælde fem år, efter straffens udståelse eller tre år efter en bødevedtagelse eller en betinget dom, kan en straf ikke længere medføre tab af valgbarhed.

Om et medlem har mistet sin valgbarhed pga. straf afgøres af et uafhængigt nævn, Valgbarhedsnævnet. Indsigelser om manglende valgbarhed pga. straf er ikke til hinder for, at en person kan stille op som kandidat til valget.

Kandidatlister

Kandidater til valget opstilles på kandidatlister for hele kommunen eller regionen under ét. Hver kommune og region udgør et valgområde (valgkreds). Kandidatlister kan opstilles af de politiske partier eller af lokale borgergrupper og enkeltpersoner uden tilknytning til partierne (lokallister). For begge typer af kandidatlister gælder, at de skal være underskrevet af et antal vælgere som stillere.

Til kommunalbestyrelsesvalg kræves 25 stillere, i nogle af de større kommuner dog 50 og i Københavns Kommune 150. Til regionsrådsvalg kræves 50 stillere, i enkelte regioner 100.

Listeforbund og valgforbund

To eller flere kandidatlister kan støtte hinanden ved at indgå valgteknisk samarbejde. Valgteknisk samarbejde mellem to eller flere kandidatlister for samme parti mv. kaldes listeforbund, mens samarbejde mellem kandidatlister for forskellige partier mv. kaldes valgforbund. Listeforbund kan indgå valgforbund med andre listeforbund eller kandidatlister.

Stemmeafgivning

Stemmeafgivning foregår på samme måde som ved folketingsvalg. Vælgeren kan enten stemme på en kandidatliste (listestemme) eller på en bestemt kandidat (personlig stemme). En personlig stemme er samtidig en stemme for den kandidatliste, som kandidaten er opstillet på.

Mandatfordeling

Det antal medlemmer, mandater, der skal vælges, fordeles mellem de opstillede kandidatlister på grundlag af de opnåede stemmetal. Fordelingen sker forholdsmæssigt efter d'Hondts fordelingsmetode.

Hvis der er anmeldt valgforbund og/eller listeforbund, foretages fordelingen i flere omgange. Først fordeles mandaterne mellem valgforbund, listeforbund, der ikke har indgået valgforbund, og kandidatlister, der hverken har indgået valgforbund eller listeforbund.

Dernæst fordeles de mandater, der er tilfaldet et valgforbund, mellem de i valgforbundet deltagende kandidatlister og listeforbund. Endelig fordeles de mandater, der er tilfaldet et listeforbund, mellem de enkelte kandidatlister i listeforbundet.

Ved kommunal- og regionalvalg er der ingen formelle spærregrænser som ved folketingsvalg. Det er dog muligt at beregne de "naturlige" spærregrænser, som skal være opfyldt for at opnå mandat.

Kandidatudvælgelsen

Når det er fastlagt, hvilke kandidatlister der har opnået mandater og hvor mange, gøres det op, hvem der er valgt for de pågældende kandidatlister.

Hvis en kandidatliste har sideordnet opstilling, vælges kandidaterne i rækkefølge efter størrelsen af deres personlige stemmetal. Listestemmerne har derfor ingen betydning for kandidatudvælgelsen.

Hvis en kandidatliste har opstillet kandidaterne i en prioriteret rækkefølge (partiliste), sker kandidatudvælgelsen på følgende måde: Først beregnes kandidatlistens fordelingstal. Kandidater, der har opnået et personligt stemmetal, der er lig med eller større end fordelingstallet, er valgt.

De kandidater, der ikke har opnået fordelingstallet i personlige stemmer, tildeles i partilistens rækkefølge og så langt, listestemmerne rækker, så mange listestemmer, at summen af personlige stemmer og listestemmer lige netop udgør fordelingstallet. De kandidater, der på den måde opnår fordelingstallet, er valgt.

Skal der vælges flere kandidater end dem, der har opnået fordelingstallet, vælges de i rækkefølge efter størrelsen af deres stemmetal. De ikke-valgte kandidater er stedfortrædere for de valgte af samme liste i rækkefølge efter størrelsen af deres stemmetal.

Tiltrædelse

Den nyvalgte kommunalbestyrelse og det nyvalgte regionsråd tiltræder 1. januar i året efter valgåret. Medlemmerne har pligt til at varetage hvervet i hele den fireårige valgperiode, idet hvervet som medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd er et såkaldt borgerligt ombud.

Et medlem har dog ret til at blive fritaget for sit medlemskab, såfremt medlemmet pga. helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger e.l. har rimelig grund til at ønske en sådan fritagelse.

Hvis et medlem mister sin valgbarhed, fx pga. fraflytning fra kommunen, regionen eller pga. straf, udtræder medlemmet af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, og den bedst berettigede stedfortræder indtræder i stedet for det fratrådte medlem for resten af valgperioden.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne Birte Pade: kommunalvalg i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=108509