Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Anton Pannekoek

Oprindelig forfatter HaVam Seneste forfatter Redaktionen

Anton Pannekoek, 1873-1960, hollandsk rådskommunist. Pannekoek, der anses for en af rådskommunismens førende teoretikere, blev 1919 leder af Kominterns afdeling for Vesteuropa i Amsterdam, men brød snart hermed, fordi han var imod partiets formynderrolle og mente, at socialismen skulle bygges op nedefra af arbejderråd (sovjetter). Desuden ønskede han større selvstændighed for de enkelte landes kommunistpartier. Pannekoeks idéer fik en vis renæssance i det nye venstre i 1960'erne og 1970'erne.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Vammen: Anton Pannekoek i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. september 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=138189